Mary Pearson + Robert Barber = High Places
Hvis jeg boede i en lilla cirkusvogn et sted i Californien på en grøn plet lige mellem en solbeskinnet strand og en mørk skov, og hvis det eneste jeg tilbragte mine dage med var at tilberede mad over bål og gå lange ture, ville mit livs soundtrack være lyden af High Places...
...men det gør jeg jo ikke. Jeg bor i en lejlighed med hvide vægge, og i skrivende stund sidder jeg på et universitetsbibliotek i Det Store Kolde Nord og skriver bacheloropgave, mens det regner udenfor.
Måske lige netop derfor har jeg været så verliebt, lige siden jeg for nogle år siden ved et tilfælde havnede på High Places' Myspace og med det samme forelskede mig hovedkuls i Head Spins, Sandy Feat., Hello Hello og Cosmonaut - de få numre, der dengang lå derinde og efter et enkelt lyt smeltede mit storbykolde ungpigehjerte, der helt ubevidst åbenbart længtes efter en lilla cirkusvogn i Californien.
Da de spillede på Loppen i april sidste år, svedte Robert Barber så meget, at dråberne nærmest truede med at give mixerpulten vandskade (se den nederste video for bevis!). Mary Pearson var så pæn så pæn og så sej, lidt på samme måde som de dér piger i folkeskolen var det, dem der altid hang ud med drengene.
Nu spiller de i Danmark igen i morgen, så bacheloropgaven og avantgardeteorierne må lige passe sig selv for en enkelt aften, mens jeg snupper et break fra KUA-nætterne og tager ind og danser. Jeg håber virkelig, det bli'r godt.
