Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
søndag den 20. november 2011
En ensam man
En ensam man sitter i manöverrummet. En gång var sjätte timma reser han sig, går fram till instrumentpanelen och sotar en ångpanna genom att trycka in en knapp. Sen går han och sätter sig igen.
Det ligner en svensk firservariation over push the button-temaet fra Lost i Roy Andersson'sk indpakning, men egentlig er det et (alt for kort) klip fra en gammel dokumentarfilm. Jeg vil virkelig gerne se mere.
lørdag den 29. oktober 2011
280 10 Sösdala, Sverige
Mens min far tilbragte halvanden time i byggemarkedet i eftermiddags, så jeg mit snit til at gå en tur rundt i Sösdala. Ud over en ICA, en nedlagt stationsbygning fra 1859, en missionskirke og en tatoveringsshop ved navn Sick Fish Tattoo skulle den lille by efter sigende rumme en rockerborg. Den fandt jeg aldrig. Til gengæld så jeg en teenagedreng i en rød ellert og en mand med en sandfarvet cowboyhat. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg så over ti campingvogne. Jeg bemærkede også den lokale blomsterhandlers store udvalg af kirkegårdsdekorationer og så en plakat med efterlysning af en forsvundet kat. Og endeløse rækker af afskallet maling. Og før jeg gik i ICA for at købe lingonsaft og knäckebröd, bød et ældre ægtepar i matchende dunjakker på et loppemarked mig på hjemmelavet æblejuice.
Sådan her ser der altså ud 531 km fra Stockholm og 68 km fra Malmö.
torsdag den 20. oktober 2011
Har du talt med din veninde i dag?
En sang og en coverversion.
En mørk lagerhal. Robyn iført Buffalo-støvler, pelstrøje og gamascher. 3:32 minutters nonstop dans optaget i et one-take. Jeg elsker Robyn.
Og se nu her
Et køkken. Tre cremefraichebøtter og tre piger fra Uppsala, deroppe hvor sommernætterne er lyse, og pigerne ligeså. 2 minutter og 24 sekunder. Det er virkelig hemskt fint!
lørdag den 16. oktober 2010
A Swedish Love Story
Owen Pallett: A Man With No Ankles (Swedish Love Story EP, 2010) + Lewis Takes Off His Shirt (Heartland, 2010).
Jeg fik lige et musiktip fra en ven på Facebook flankeret af dette link og ordene "Jeg ved ikke om det er et skud i blinde, men er du ikke sådan en, der kan gå fuldstændig amok over en udgivelse som denne?". Hertil svarede jeg straks, "Jeg kender ikke denne Owen Pallett (har jeg sovet i timen?), men umiddelbart kan ord som 'swedish', 'love' og 'Owen' (hidtil mest som i Mark Owen) jo i sig selv få mig til at gå crazy. Lad mig lige researche...". Og så googlede jeg. Og så blev jeg pludselig i et meget fint humør.
Det bedste ved denne Owen indtil videre er 1. At han alligevel viste sig ikke at have ret meget at gøre med britiske boybands (selvom jeg indrømmer, at jeg stadig elsker TT), 2. Ovenstående to numre, 3. at han har et billede af Carl von Linné på sin nye EP.
[jeg nørdede Linné en lille smule, da jeg var i Uppsala i juni. Manden gik rundt i byen med en samisk bæltetaske, han havde fået foræret på en af sine mange rejser rundt i Sverige, og han spiste fire kilo skovjordbær om dagen, fordi han mente, det gjorde ham godt. Og så havde han en pæn have.]
Det er en god lørdag.
Det her var Linnés yndlingsblomst.
onsdag den 11. august 2010
Body Talk pt. 2
Robyns nye album er åbenbart allerede lækket på internettet, så takket være denne gavmilde og hjælpsomme blogger, en vis Jon Ali, er der slet ingen grund til at gå hvileløst rundt med uro i stængerne og spekulere på, hvordan anden del i hendes Body Talk-trilogi mon lyder. Det kan nemlig streames lige her, mens man fordriver ventetiden, inden det udkommer for real. Tak, Jon Ali!
søndag den 1. august 2010
Åh Jens
Den svenske crooner er tilbage! Og jeg vil egentlig virkelig gerne have fat i en billet til hans koncert på Vega næste mandag, som pludselig blev udsolgt, før jeg overhovedet fik set mig om... Indtil videre trøster jeg mig med, at man kan downloade hans fine nye nummer om håbløs kærlighed her ➙ secretlycanadian.com.
"It’s a song of hope. When love turns it’s back on you it’s nice to know there’s a world out there that doesn’t give a shit about your problems. That forces you to keep your head held high and move on. A world that is fragile and beautiful. Maybe it can sound cold to some of you, but let me make it clear that I believe in love, I just get so wrapped up in it sometimes that I need to put it into proportion. It’s something you have to do a lot when you’re Jens Lekman." [secretlycanadian.com]
fredag den 23. juli 2010
Oh ungdom!
Svensk visebog fra 1850 set i montre på Lunds Universitetsmuseum.
- Nu må man jo ikke dømme en bog på dens omslag, men den der titel, dén skulle altså ikke gå to gange forbi min gadedør.
fredag den 25. juni 2010
The Birthday Party
Vee Speers: The Birthday Party
Efter næsten tre uger i Uppsala med ikke mindre end fire hele dages afstikkere til Stockholm kom jeg langt om længe på Fotografiska!
- det nyåbnede fotomuseum i et gammelt toldhus på Södermalm - og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Fotografiska bød blandt andet på Annie Leibovitz' storstilede vandring gennem 90'ernes kendisverden (A Photographer’s Life 1990-2005), starring Kate & Johnny, gravide Demi Moore og en henslængt Brad Pitt med mange flere - men deres glamour og stjernestøv prellede fuldstændig af på mig ved siden af Vee Speers' helt enkle børneportrætter, som jeg aldrig havde hørt om, før jeg trådte ind i det nye fototempel på Stadsgårdshamnen i eftermiddag.
Børnene på Speers' portrætter er klædt ud, som om de var til en slags imaginær fødselsdagsfest; ikke som Batman eller Barbie, men som en slags små minivoksne, der ligner en samling virkelig vellykkede udslag af et par uskyldige ture i familiens udklædningskasse og alligevel på samme tid giver et foruroligende forvarsel om, at deres barndom ikke varer evigt...
Det er store ord!, bevares, men de er skam helt på sin plads her. Åjåjåj, det var jätte fint!
*Hør Vee Speers fortælle om sine billeder på YouTube her.
*Fotografiska kan klart anbefales!
onsdag den 23. juni 2010
Svenske kollegietraditioner
Sådan her lyder det hver aften i studentområdet Flogsta i Uppsala, hvor jeg bor på kollegieværelse en lille måneds tid, mens jeg studerer svensk sprog ved Nordens ældste universitet i Uppsala med Nordkurs. Fænomenet kaldes Flogsta-skriket eller Flogsta-vrålet blandt de lokale og er efter sigende en gammel tradition: Først er der én, der stikker hovedet ud af vinduet og råber - så meget han kan - så én til, og én til. Pludselig hænger alle med hovederne ud af vinduerne og råber som gale. Det står på i et kvarters tid, og så dør det langsomt ud. Et rygte siger, at det startede som en stress-forløser i eksamensperioder. Et andet rygte siger, at man gør det til minde om en studerende, der begik selvmord ved at springe ud af et vindue her i 70'erne.
Uanset hvad, så er det virkelig jätte konstigt, som man siger på godt svensk.
lørdag den 19. december 2009
Cool chicks
The Tiny og Chimes and Bells: Toner fra seje chicks til min opgaveskrivning.
The Tiny. Huset i Magstræde den 26. februar 2010 kl. 20
Chimes and Bells. Varmer op for Beach House på Loppen samme dato, den 26. februar 2010. EP'en Into Pieces of Wood kan klart anbefales.
torsdag den 28. maj 2009
fredag den 24. april 2009
torsdag den 23. april 2009
onsdag den 14. maj 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)















