Viser opslag med etiketten 90'erne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 90'erne. Vis alle opslag

mandag den 29. marts 2010

Immediate satisfaction

Pulp: 'Babies' (Different Class, 1995).

Sommetider sker det, at jeg bliver ramt af en øjeblikkelig lykketilstand, der ville få selv tv-baronessens støvsugerbegejstring til at blegne fuldstændig. Sådan et øjeblik havde jeg lige før, da jeg faldt over videoen til Pulps fantastiske 'Babies' på Youtube. Det er min yndlings-Pulp-sang over dem alle, men jeg har aldrig set videoen før - og pludselig poppede den op lige for næsen af mig på skærmen ved et tilfælde med en lyd af forår og forstad og fortrængte teenagefølelser... Og Jarvis' legendariske danse-moves ikke mindst.

Århhh... Immediate satisfaction, siger jeg bare!

onsdag den 20. januar 2010

Blur: No Distance Left to Run

Er netop hjemvendt efter at have set den nye Blur-dokumentar No Distance Left to Run i Cinemaxx, hvor byens indiebebrillede fyre i aftenens anledning helt ekstraordinært minglede smukt med de Avatar-hungrende poletnegre i billetkøen - man skulle næsten tro, at hedengangne Indie Night var genopstået på Fisketorvet for en enkelt aften... hvilket egentlig ville være en ret vild event. Jeg ville dog til hver en tid foretrække en tur tilbage i tiden, for eksempel hertil:


I don't need anyone
but a little love
would make things better

søndag den 13. december 2009

So 90s!

Sunday comes alone again
A perfect day for a quiet friend and you


Sonic Youth: 'Sunday' (fra A Thousand Leaves, 1998). Instr.: Harmony Korine.

Ung Macaulay Culkin i slowmotion + Sonic Youth
= !!!

tirsdag den 27. oktober 2009

Do the Chicken Dance!



Gode overskuelige koreografier er uvurderlige i enhver festsammenhæng - koreografier, der er lette at huske og at udføre (helst i selskab med andre, på række eller i rundkreds), og som ikke kræver en rytmesans som sendt fra himlen eller overnaturligt elastiske hofteskåle a la visse colombianske sangerinder.

90'erne gav os blandt mange andre nyklassikere Saturday Night og Macarena, men allerede i børnehaven i 80'erne gned vi lårene mod hinandens og fik skørterne til at flagre til den frække, eksotiske Lambada (okay, den var faktisk ret hofte-vrikke-krævende. Men sådan som vi dansede den, var den a piece of cake!).
Men før alt dette, før stumpede lycra-toppe med print og pelsbesatte plateau-sko indtog alverdens dansegulve, var der The Chicken Dance.

Man dansede Chicken Dance i sommeren '81 til tonerne af The Birdie Song med The Tweets, et cover af en gammel alpe-schlager, og siden er intet bryllup (forhåbentlig) løbet af stabelen uden. Det er som om, at denne Chicken Dance (eller "nippe-nip", som vi kalder den i min og Helles familie - "nippe-nip" er den eneste dans, Helles mormor kan) med sine få, enkle moves er en slags ur-koreografi, en art alle koreografiers moder! Se bare her, hvor smukt og simpelt dans kan gøres:



(Billede af chicken-dansende mand herfra)

Go' tirsdag!