Viser opslag med etiketten musikvideo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musikvideo. Vis alle opslag

søndag den 11. december 2011

El Guincho: Bombay

Man må godt danse til sommerhits på en adventsdag, især når videoen er så fin som den her.





torsdag den 20. oktober 2011

Har du talt med din veninde i dag?


En sang og en coverversion.




En mørk lagerhal. Robyn iført Buffalo-støvler, pelstrøje og gamascher. 3:32 minutters nonstop dans optaget i et one-take. Jeg elsker Robyn.


Og se nu her


Et køkken. Tre cremefraichebøtter og tre piger fra Uppsala, deroppe hvor sommernætterne er lyse, og pigerne ligeså. 2 minutter og 24 sekunder. Det er virkelig hemskt fint!



Robyn: 'Call Your Girlfriend' fra: Body Talk pt. 3


Coverversion af Ebba Lovisa, Petra Brohäll og Amanda Wikström fra koret Erato.

søndag den 30. januar 2011

1989

Sonia: 'You'll never stop me from loving you' (1989)

Jeg har alle dage haft en stor svaghed for de mest hjernedøde firserpophits, for bindebluser og for den dér slags dansetrin, man kun kunne danse dengang, før verden gik af lave. Og nu popper den her video op på Youtube. Ahhh. Hit med den gule trøje, Sonia! Og den mand dér, ham kan du godt beholde, men 'kæft hans moves er fabulous!

søndag den 12. september 2010

Lydspor

Tænk engang, hvis ens barndom havde et soundtrack. Et rigtigt soundtrack. Et lydspor helt ud over det sædvanlige bagtæppemix af gamle cd'er og kassettebånd, der altid akkompagnerer ens minder fra den tid. Tænk engang, hvis man havde. Hvordan ville det mon lyde?

Og tænk engang, hvis nogen lavede en film eller en musikvideo til. Hvordan ville den se ud, og hvem ville spille hovedrollen?

Med Arcade Fires nye forstadshyldest på The Suburbs er ingen tilværelse vist for kedelig eller triviel til en filmatisering, og nu har instruktøren Chris Milk skabt en interaktiv musikvideo til sangen We Used To Wait, hvor man selv bliver til stjernen og ens barndomshjem til scenen.

Til sidst i videoen bliver man opfordret til at skrive et virtuelt postkort til sit eget yngre jeg, og hvis man er heldig, kommer det måske med i bandets tourvisuals. Det er en fin idé, for hvad ville man egentlig spørge sit eget 12-årige jeg om, hvis man pludselig fik chancen?

Arcade Fire er ikke min barndoms lydspor. Det ville nok nærmere være et mix med ABBA og Aqua, Alanis og Alberte. Men Arcade Fire er en stærk kandidat til mine tyveres lydspor, så det virker alligevel, og det er endda rigtig fint lavet.

Chris Milk: The Wilderness Downtown feat. We Used To Wait: http://thewildernessdowntown.com/

(Der popper en del vinduer op under afspilningen, og dem skal man endelig ikke flytte rundt på, men bare lade sidde, hvor de er, ellers bliver det hurtigt lidt rodet).

mandag den 29. marts 2010

Immediate satisfaction

Pulp: 'Babies' (Different Class, 1995).

Sommetider sker det, at jeg bliver ramt af en øjeblikkelig lykketilstand, der ville få selv tv-baronessens støvsugerbegejstring til at blegne fuldstændig. Sådan et øjeblik havde jeg lige før, da jeg faldt over videoen til Pulps fantastiske 'Babies' på Youtube. Det er min yndlings-Pulp-sang over dem alle, men jeg har aldrig set videoen før - og pludselig poppede den op lige for næsen af mig på skærmen ved et tilfælde med en lyd af forår og forstad og fortrængte teenagefølelser... Og Jarvis' legendariske danse-moves ikke mindst.

Århhh... Immediate satisfaction, siger jeg bare!

søndag den 13. december 2009

So 90s!

Sunday comes alone again
A perfect day for a quiet friend and you


Sonic Youth: 'Sunday' (fra A Thousand Leaves, 1998). Instr.: Harmony Korine.

Ung Macaulay Culkin i slowmotion + Sonic Youth
= !!!