Jaakko Eino Kalevi

Jeg ved ikke præcis hvordan, men engang mellem dagens mailtjek, fem siders Sjón og en rundtur på pol.dk opdagede jeg noget særligt et sted på nettet: Jaakko Eino Kalevi. En langhåret finne og hans musik.


Især den her er vild, det er lige før jeg går ud og åbner den Moskovskaya-vodka, jeg købte i Skt. Petersborg i forrige uge:





Men nu hvor jeg har en lørdagsdate med Jonathan Ames, må jeg nok hellere holde mig til hvidvinen.

iTunes / Myspace

'jeg-spiser-spaghetti-direkte-fra-gryden-and-I-don't-care'

Aino Kannisto (*1973, Finland):

Untitled (Green Room), 2004, og Untitled (White Apron), 1999.

Brygger kaffe og hiver Aino Kannistos Staged Photographs op af flyttekassen!

Hendes selvportrætter ligner stillbilleder fra film på en god Roy Andersson møder Cindy Shermans Film Stills-agtig måde. Men Ligesom Cindy Shermans er Aino Kannistos billeder ikke selvportrætter i traditionel forstand (åhhh, se hvordan mit indre blotter sig uden filter for dig, wow!). De er mere en række fiktive portrætter, hvor hun selv spiller en rolle, der afbilder en ny kvindelig identitet i en ny situation fra billede til billede: lige fra 'jeg-svømmer-en-idyllisk-men-lidt-uhyggelig-tur-i-en-finsk-elv' til 'jeg-spiser-spaghetti-direkte-fra-gryden-and-I-don't-care'. Og uden at det bliver politisk femi-agtigt på den åbenlyse femi-irriterende måde. Smukt smukt.