Reception - tidsskrift for nordisk litteratur nr. 71

Reception nr. 71. Forsideillustration af Hjørdis Maria Longva

Torsdag den 27. juni 2013 udkom det temaløse Reception nr. 71, som jeg har været redaktør på, og det har jeg - ramt af midlertidig blogfornægtelse, som jeg åbenbart er - jo helt glemt at reklamere for.

Nummeret indeholder litteraturvidenskabelige artikler og skønlitterære bidrag fra hele Norden, bl.a. nyskrevet lyrik fra Naja Marie Aidt og norske Erlend O. Nødtvedt med flere. Til lejligheden har jeg oversat to digte af islandske Sigurbjörg Þrastardottir og interviewet to ph.d.-stipendiater, Mads Bunch og Susanne Kemp, begge fra INSS, om deres forskningsprojekter.

Tryk her for at hente nummeret i en pdf-udgave, eller læs det i vores online-arkiv på Issuu her. Du kan også finde et flot (gratis) papireksemplar i Møllegades Boghandel eller ved at skrive til os på redaktion@tidsskriftetreception.dk.

Indhold - Leder - Peter Stein Larsen: Danske poetiske traditioner i 10′erne - Henrik Torjusen: Når man bliver indhentet af mørket. Om Stig Sæterbakkens Gjennom natten - Naja Marie Aidt: “Gennem landskaber” - Lyra Ekström Lindbäck: “Receptionen” - Mette Hemmingsen: At overgive sig til det ufattelige. En analyse af gudsbilledet i tre forfatterprædikener - Markus Floris Christensen: Kierkegaards plastiske stil – eller at filosofere med håndmixeren - Pia Søltoft: Kierkegaard og følelsernes telegrafiske efterretning - Erlend O. Nødtvedt: “Draumkvedet (natt til 6. januar, 2013)” - Aasne Linnestå: “Simone Weil” - Henrik Skov Nielsen: Fiktionalitetens retorik - Lykke Maltoft Wange: Da Dorthe droppede hypotakse. Interview med forfatter Dorthe Nors - Dorthe Nors: Uddrag af Minna mangler et øvelokale - Sigurbjörg Þrastardóttir: To digte – “Sérsveitin: aðgerð 0402″ / “Specialstyrken:operation 0402″ og “Yfirgefa” / “Forlade” (oversat af Christina Yhman Kaarsberg)- Marjun Syderbø Kjelnæs: ”Vakt” / “Vagt” (oversat af Jenny Johannessen)- Eva Hættner Aurelius: Litteraturen som händelse och handling. Litteraturens performativitet i Sverige 1800-2008- Christina Yhman Kaarsberg: PH.D.-SPOT > Skjulte modfortællinger og hemmelige noter. Interview med ph.d.-stipendiat Mads Bunch > “Det brænder ret meget på hos d’damer”. Interview med ph.d.-stipendiat Susanne Kemp - Mette Mechlenborg: Kroppen mellem grænser og kanter. En stedsfænomenologisk læsning af Helle Helles Hus og Hjem - Jessie Kleemann: To digte – “Kangerlussuaq: orbs 2013″ og “Junidansen”- Siri Nordborg Møller: Raffineret finsk samfundskritik. Om Juha Seppäläs Mr. Smith - Erik Skyum-Nielsen: Det man ikke taler om, risikerer at forsvinde for én. Om Lars Aamund Vaages Syngja

- Næste nummer: Nr. 72 – tema: Krig i litteraturen

God læsning!

www.tidsskriftetreception.dk / Reception på Facebook

Den allerførste linje

J.P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880)

"Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har faaet Mærker af den," skriver Knut Hamsun i de første linjer af sin debutroman Sult fra 1890. Jeg har aldrig fået læst den bog, jeg ved ikke hvorfor, den står jo alligevel dér på min bogreol og stirrer på mig med sit "kom nu, læs mig, jeg er en klassiker"-blik. Som når ældre herrer sætter brillen helt ud på næsetippen, sænker hagen en tak og løfter øjenbrynene. Jeg har aldrig læst den bog, og alligevel husker jeg dens allerførste linje. Hvorfor sultede manden, og hvad er det med de mærker? Jeg er selv lige kommet hjem efter fire dage i Oslo med et blåt mærke på venstre lår. Jeg har drukket rom med en ven, ramlet ind i en bordkant. Men det er vist også det eneste, det blev til, i denne omgang.

Da jeg for noget tid siden skulle skrive en artikel med udgangspunkt i mit fag som led i et kandidattilvalg på Journalisthøjskolen, satte jeg mig for at undersøge, hvad en god åbningslinje egentlig er (inspireret af tidsskriftet Trappe Tusinds årlige Bulwer-Lytton-konkurrence for dårlige førstelinjer!), og artiklen blev senere bragt her i Universitetsavisen. Jeg blev måske klogere. Og så alligevel: Er det naivt at tænke, at en bogs første linje skal være noget særligt? Jeg ved det ikke. Måske det bare er placeringen i sig selv, der får den til at virke så eksklusiv og rammende? Uanset hvad kommer her nogle eksempler fra min egen bogreol.


På en uge døde fire, sådan var det hernede.
Helle Helle: Rødby-Puttgarden, 2005.

Jeg var allerede ældre, da en mand en dag kom hen imod mig i hallen til et offentligt sted.
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, 2011.

It was a queer, sultry summer, the summer they electrocuted the Rosenbergs, and I didn't know what I was doing in New York.
Sylvia Plath: The Bell Jar, 1963.

Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.
J.P. Jacobsen: Mogens, 1872.

It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife.
Jane Austen: Pride And Prejudice, 1813.

Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation, end min mangeaarige Ven Doctor L*s i R*.
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828.

Jeg drømmer om vand igen.
Erlend Loe: Fakta om Finland, 2001.

"Det var stadig tidligt på årtusindet, og varmt," skriver Nielsen, "vi svedte, slipsene strammede, og Demokratiet føltes allerede som en byrde...".
clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen, 2005.

Findes der nogen her i byen der ikke kan kunsten at elske, kan man studere det her digt for at blive ekspert.
Ovids elskovskunst (Håndbog i hor) - På dansk ved Otto Steen Due, 2006.

Gråbrune fjeldræve ligner sten så utroligt at det næsten er løgn.
Sjón: Skygge-Baldur, 2003.

Stationsfortanderen skiftede Frakke til Toget.
Herman Bang: Ved Vejen, 1886.

Mr. and Mrs. Dursley, of number four, Privet drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.
J.K. Rowling: Harry Potter and the Philosopher's Stone, 1997.

Har du en favorit?

Om førstelinjer i romaner:
www.universitetsavisen.dk/campus/bang-nu-begynder-historien

Søstermodernisme

- og en ny digital kvindelitteraturhistorie.

Edith Södergran med kat

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, det er den 8. marts, og jeg burde egentlig gøre noget. Vifte lidt med en fane eller træde ind i en bestyrelse. Bore et hul i en væg eller trække i et par bukser. Men nu har jeg jo taget den kjole på (dén der glimter), og jeg har lige lavet kaffe (nes), og jeg sidder ærlig talt lige så godt (udsigt: kolonihavevintergækker i potte, hjemmestrikkede sokker in the making og et tomt word-dokument med en snigende mandagsdeadline). Med Medinas ord: Jeg har det godt. Så jeg tror nu, jeg lader faner være faner og boremaskiner være boremaskiner. Jeg tror, jeg vil nøjes med at gøre de ting, jeg ellers ville have gjort på en torsdag eftermiddag. De ting, der gør mig glad, ja, de ting, der gør mig til en stærk og selvbevidst kvinde (ha! som i det her afsnit af Friends, hvor Chandler får queeret sit rygestop med et selvhjælpsbånd). Meget kliché, men meget rigtigt.

Ude på Amager er IKK festivalen allerede i fuld gang, og der vil jeg tage ud, når jeg engang får løsrevet mig fra skærmen; det kan vist godt tage sin tid, for Kvinfos nye digitale udgave af Nordisk Kvindelitteraturhistorie, som lige er blevet lanceret i dag, har vist sig at være noget af en tricktyv, når det kommer til tid. Man kan blandt andet læse om dengang romanlæsning ansås for skadeligt for kvinder, fordi det gav dem et fjernt og drømmende blik i øjnene og fik dem til at forsømme de huslige pligter - tak skæbne! Man kan læse om Edith Södergran, og ved du hvad, jeg elsker Edith Södergran, så det har jeg gjort. Og hold fast, for her til slut kommer den tuberkuløse frøkens digt om den moderne jomfru:

Vierge moderne

Jag är ingen kvinna. Jag är ett neutrum.

Jag är ett barn, en page och ett djärvt beslut, 

jag är en skrattande strimma av en scharlakanssol... Jag är ett nät för alla glupska fiskar, jag är en skål för alla kvinnors ära, jag är ett steg mot slumpen och fördärvet, jag är ett språng i friheten och självet... Jag är blodets viskning i mannens öra, jag är en själens frossa, köttets längtan och förvägran, jag är en ingångsskylt till nya paradis. Jag är en flamma, sökande och käck, jag är ett vatten, djupt men dristigt upp till knäna, jag är eld och vatten i ärligt sammanhang på fria villkor...

Edith Södergran i Dikter, 1916.

(om Edith Södergran på nordicwomensliterature.net her).

Det var det. Glædelig 8. marts, folkens!

Reception #69 er forresten online

... det er det om mænd.

Læs om dengang Mette Moestrup gik på provinsdisko udklædt som teenagefyren Kim og om Lars Frosts anstrengte forhold til myldretiden. Læs om Hamsuns og Laxness' stærke urmænd og om bløde mænd hos Strindberg. Om det afmaskuliniserede lyriske jeg hos Sigbjørn Obstfelder, og om hvorfor Valerie Solanas SCUM manifest overhovedet ikke er sjovt. Og om meget mere.

På side 110-112 siger jeg en ting eller to om Dy Plambecks fine roman Gudfar, som udkom sidste forår.

Der er ikke så lidt at komme efter.

Læs Reception #69 online her.

www.tidsskriftetreception.dk

Godt nytår

Frans Michael Franzén: Champagnevinet, 1804.

Ved midnat vil jeg skåle i champagne og springe ind i det nye år fra en stol i det hus, hvor H.C. Andersen bævende af eksamensskræk tog sin afsluttende studentereksamen i matematik i 1828. Det hus, hvor Henrich Steffens en novemberdag i 1802 for en pakket sal indledte den forelæsningsrække, som bragte romantikken til Danmark (selv samme Steffens, der tidligere det år under en natlig samtale havde inspireret den unge Adam Oehlenschläger så vildt, at han gik direkte hjem og skrev Guldhornene, men det er en anden historie). Grundtvig var der, Drejers Klub var der, alle var der. Mon vi ville have været der? "Vi hænger alle sammen med det oprindelige, evige som med en rod, af hvilken vi er potenzer. Ethvert barn er et hemmeligt ciffer, en spire for egen individuel ånd", sagde Steffens i sin niende forelæsning, eller måske han nærmere råbte det, ekstatisk. Sådan forestiller jeg mig det. I nat er det os, der er der, og vi skal danse under deres portrætter, og vi skal skåle i de susende perler. Og det føles som det helt rigtige sted at være. 

Godt nytår!

Franzéns samlede digte på runeberg.org / Martin Zerlang om Elers' Kollegium på kulturarv.dk / om Steffens' forelæsninger på adl.dk

Top 3

over årets absolutte julefavoritter.

Anywhere With You

Hymns From Nineveh, 2011
Mimrekort til alle zoner med Gud eller den eneste ene som tro følgesvend (vælg selv). Jeg kunne lytte til den på repeat fra nu og til nytår, hvis det skulle være, for den er simpelthen så fin.


Julen har bragt velsignet bud

B.S. Ingemann, 1839 / mel. C.E.F. Weyse, 1841
Et løfte om englevinger til alle. Dét kan jeg bare ikke stå for. Om salmen på kb.dk / Tekst i den danske salmebog


All I Want For Christmas

Mariah Carey, 1994
Yndlings. Hvert år. Altid. (Man er vel ikke vokset op i 90'erne for ingenting).

Belle Epoque

"Og året er blevet 66 og måneden maj, og på en kunstudstilling møder han hende. Hun har langt lyst hår og en enorm hvid kasket på hovedet og ramler lige ind i den følelse af stormende opbrud, han har i og omkring sig, avantgardekunst og sindssyge kasketter er en del af det, og de følgende år kan han ikke mere skelne tidens bevægelser fra sine egne. Han kan ikke tænke på Beatles uden at tænke på hende, men det omvendte gælder ikke, for de er blevet sammen og har med hinanden bevæget sig gennem andre tider og billeder, så han kan godt tænke på hende uden at tænke på dengang i 60'erne.
[...]
Og han spiller nu lidt jazzkornet og læser modernistisk poesi og har kulturradikale meninger, så sammen med de andre busseronner og fløjlsbukser går han på andre billeder med i de første atommarcher og læser Villy Sørensens udvalg af Marx' ungdomsskrifter og taler længe om fremmedgørelse.
[...]
Og så her i 60'erne begynder tiden så småt at komme ham i møde, og det er på den ene side Beatles og den tidlige beatmusik og Hit House, og det er på den anden side popkunsten og konkretismen i poesien og hele den nye venden sig mod massekulturens virkelighed i dele af avantgardekunsten, som han dyrker, mens de riges børn fra Nordkysten begynder at skrive "nyrealistisk". Og han læser McLuhan og Susan Sontag og overalt synes luften svanger med en ny sensibilitet, nogle anderledes energicentre, der bedre får de løse ender i ham til at gå sammen."


Hans-Jørgen Nielsen: "Belle Epoque, lille 60'er-resumé", i: Efter den fjerde whiskey, 1982.

Reception for Reception #69: Hankøn

Illustration: Hanne Dale

Kom til udgivelsesfejring for det nye nummer af Reception tirsdag den 29. november 2011 kl. 16.30 i Nordisk Kaffebar. Jeg har været med til at lave det, og alle er velkomne.


Se mere her og tilmeld facebook-event her.


Læs det nye nummer online her.


www.tidsskriftetreception.dk

21. dag - 23. sept.

Vera winkelvir. Der er nogen der har opfundet hende. Det er også okay. Så længe hun er alene om det. Det kunne sagtens være værre. Hvis der f.eks. var flere af hendes slags. Så ville hun begynde at blive bange for sig selv. Hun ville tro at hun var en del af en bevægelse. Og at den var verdensomspændende og umulig at styre.


Kirsten Hammann: Vera Winkelvir, 1993.

Kunsten at læse en tekst

Et fint nyt initiativ ser dagens lys for første gang på næste onsdag i Gyldendals gamle trykkeri. Det er en række litterære arrangementer med fokus på læsning, og en flok af landets fremmeste litterater og forfattere er indbudt til paneldiskussion og live-tekstlæsning den sidste onsdag i de næste tre efterårsmåneder:


Onsdag den 28. september:
Lars Bukdahl
Marianne Stidsen
Lars Skinnebach


Onsdag 26. oktober:
Mette Moestrup 
Erik Skyum-Nielsen 
Olga Ravn

Onsdag 30. november:
Tue Andersen Nexø
Niels Frank
Elisabeth Friis


Læs mere her: Facebook og Gyldendal.dk

Society for Cutting Up Men

Radikale korssting af crossyrstitches

I et forsøg på at vende tilbage til virkeligheden efter min hverdagsfjerne juni måned på Island har jeg - simultant med kufferttømning og biblioteksbødebetalinger - kastet mig over slutspurtsredigeringen af vores næste nummer af Reception, som tegner ganske fint. Anders Johannsen har skrevet en hæsblæsende artikel, som jeg i dette øjeblik forsøger at gennemlæse med redaktricens kritiske (men lettere ferieramte) monokel. Temaet for næste nummer af Reception er 'HANKØN' (læs: mænd!), og artiklen handler passende om Valerie Solanas' SCUM manifest fra 1968 - skriftet af kvinden, der skød Andy Warhol, og som i betændte og rablende vendinger prædiker for total udryddelse af det mandlige køn ("The male is an incomplete female, a walking abortion...he'll swim through a river of snot, wade nostril-deep through a mile of vomit, if he thinks there'll be a friendly pussy awaiting him").

Det er ikke for sjov, mener Anders. Samtidig med at fungere som en (omfangsrig) advarselsmærkat til Solanas' manifest kritiserer han engageret den islandske forfatter Sjóns lovprisende forord, der flankerer den danske udgave af SCUM, som udkom på C&K Forlag sidste år. "Der findes bøger, verden godt kunne have været foruden. Bøger, som opfordrer til vold og forbrydelse, og bøger, der udvikler hadefulde ideologier," skriver Anders. "I litteratur kan man støde på en ekstrem holdning og med en vis ret reagere med et tankefuldt gys, da man er i stand til at fastholde og bearbejde tanken i stedet for at afstøde den, men ser man samme idé præsenteret i et politisk skrift, vil det altid være en hårrejsende oplevelse, fordi man sidder og læser noget, som forfatteren har ønsket at se realiseret i virkeligheden."

Hold øje med næste nummer og bedøm selv, om du holder med Team Sjón eller Team Johannsen.

Læs:

Valerie Solanas: SCUM manifesto (1968)

Om Valerie Solanas

Reception - tidsskrift for nordisk litteratur:

www.tidsskriftetreception.dk

Sjá þessa litlu eyju

Björk: 'Jóga', Homogenic 1997. Tekst: Sjón og Björk

Video: Michel Gondry

"Sjá þessa litlu eyju / þessa stóru einmana eyju / þar sem enginn hleypur / berfættur / um svarta sanda á haustin / sjá þessa þrjósku voga / og vogu∂u þorp / þar sem fólki∂ vakir / bátarnir farast / og kunnuglega masturshúna rekur á land."

Sigurbjörg þrastardóttir: 'Atlantshaf I', i: Hnattflug, 2000.

"when I started preparing for Homogenic, it was very obviously supposed to be a love album to Iceland nature. I’d learned enough about studios and beats to make modern Icelandic pop music. It isn’t Icelandic music trying to be English or American. I was doing a lot of experimenting with beats trying to make them sound volcanic. With this song, I really had a sort of National Anthem in mind. Not the National Anthem but certain classic Icelandic songs - very romantic, very proud. All the puffin stories are rubbish, though."

Björk om 'Jóga' i Record Collector, 2002.

isblick

Dagens (svenske og virkelig pæne) ord: isblick

Selma Lagerlöfs betegnelse for det helt særlige syn, som hun mente, en forfatter nødvendigvis måtte bevæbne sig med i sin tilgang til sit værk og sin skriveprocess.

Karl Ove Knausgård brugte samme ord om sin metode, da journalisten ved et arrangement i Lund i sidste uge spurgte ham, hvordan han kunne skrive så hensynsløst, om det ikke nagede hans samvittighed (hvad med dine børn, Karl Ove?!).

Isblik er svaret, isblik.

[jeg ved desværre ikke, hvordan man helt præcist tilegner sig denne isnende optik, men det lyder godt, og jeg er sikker på, at min eksamensopgave om Peer Hultbergs Requiem ville trives, måske endda blomstre, under dens kølige åsyn].

En ung Selma, 1881.

IS-BLICK. (i vitter stil) bildl.: kall, isande blick. DAHLGREN Moreto 7 (1873). Hjort fäste sin isblick på kungen. DIDRING Malm 1: 272 (1914) (Svenska Akademiens Ordbok).

New York, figurdigte og en efterlysning

Chresten Forsom: Nassau St-Broad St & Wall St, fra: Manhattan - en nedskrivning. Arena Kontra 2011

Emil Bønnelycke: Hyldestdigt til New York. Trykt i tidsskriftet Klingen, 1918.

Da Chresten for nogle måneder siden skrev til mig i en e-mail, at han havde 'affotograferet og omformet 120 gadekryds på Manhattan til tekstcollager', troede jeg, at manden havde skrevet 120 digte om hunde. Det viste sig dog senere, at jeg skulle blive klogere. Heldigvis, vil nogen måske hævde, men som den dyreven jeg nu engang er, må jeg indrømme, at jeg i et splitsekund blev en smule skuffet, da det gik op for mig, at det hele bare handlede om infrastruktur. Men de er fine; et bombardement af skilte og lysreklamer, reduceret til samme skrifttype og størrelsesforhold og presset sammen i massive klodser. Enkeltheden i at alt lir, neon og blingbling er skrællet af, og ord og budskaber får lov at stå alene, ude af kontekst, maskinskrevet på hvidt papir, får dem på en sær måde til at fremstå mere klart. 'Invest in yourself'!

[De fik mig til at tænke på Bønnelyckes New York-figurdigt, der tegner et billede af byens skyline, så det kommer lige med også]

PS. Jeg har aldrig været i New York, og jeg synes egentlig, jeg fortjener en tur, så hvis du sidder derude med en lidt for stor formue, tager jeg gerne imod bidrag. På forhånd tak.

PPS. Jeg kunne også godt bruge en mæcen.