Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag

lørdag den 29. oktober 2011

280 10 Sösdala, Sverige






























Mens min far tilbragte halvanden time i byggemarkedet i eftermiddags, så jeg mit snit til at gå en tur rundt i Sösdala. Ud over en ICA, en nedlagt stationsbygning fra 1859, en missionskirke og en tatoveringsshop ved navn Sick Fish Tattoo skulle den lille by efter sigende rumme en rockerborg. Den fandt jeg aldrig. Til gengæld så jeg en teenagedreng i en rød ellert og en mand med en sandfarvet cowboyhat. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg så over ti campingvogne. Jeg bemærkede også den lokale blomsterhandlers store udvalg af kirkegårdsdekorationer og så en plakat med efterlysning af en forsvundet kat. Og endeløse rækker af afskallet maling. Og før jeg gik i ICA for at købe lingonsaft og knäckebröd, bød et ældre ægtepar i matchende dunjakker på et loppemarked mig på hjemmelavet æblejuice.
Sådan her ser der altså ud 531 km fra Stockholm og 68 km fra Malmö.

tirsdag den 15. september 2009

Piraterne kommer!

Vær med, når piraterne kaprer Forfatterskolen og efteråret skydes igang med to nye udgaver af de fantastiske Piratoplæsninger! Fredag den 2. oktober læser bl.a. Pia Juul og svenske Pär Thörn op (forfatter til bøger med gode titler, bl.a. 'Din vän datamaskinen'), mens der fredag den 20. november endnu kun er annonceret en for mig endnu ukendt mandlig forfatter (derfor ikke værd at nævne ved navn, pfhh!). Hold dig updatet her: http://www.facebook.com/event.php?eid=71425364980&ref=nf
- og læg allerede NU en bunke dåseøller på køl!

Splitte mine bremsejl, ohøj og vi ses!

Polaroid af Pia Juul fra http://haldhovedgaard.dk/