The Owls Are Not What They Seem

Illustration fra gammel avis, lige hvilken én og hvilket årstal husker jeg desværre ikke, men højst sandsynligt fra engang i 70'erne eller 80'erne. Jeg gætter på, at det kan være en vis Politiken-illustrator ved navn Peder Nyman, der står bag, men hvem ved?

Endnu et fund fra mikrofilmsresearch på Det Kongelige Bibliotek.

DIY

An Incomplete Dictionary of Show Birds

Jeg har opdaget, at Dagbladet Informations netavis har en fotoblog, som er ret fantastisk. For et par uger siden faldt jeg tilfældigvis over et indlæg med billedserien Romance Tourism af Sofie Amalie Klougart (om hvide, vestlige kvinder, der rejser til Kenya for at købe sig til sex og samvær med fattige, unge sorte mænd), og siden da har mine flygtige Informer-nyhedsfix udviklet sig til længerevarende og anderledes inspirerende affærer. På den måde opdagede jeg i dag den britiske fotograf Luke Stephensons billedserie An Incomplete Dictionary of Show Birds. Mit indtryk er, at ornitologer som regel er mere naturmennesker end de lige frem er kunstnere, så på en eller anden måde er der noget ret vildt over de her stiliserede fugleportrætter, der er betydeligt mere æstetiske i deres udtryk end de sædvanlige "musvåge-cirkulerer-over-hede-med-bytte-i-munden"-fotografier, man så tit ser...

Eller også er Stephensons billeder bare pæne i farverne. Jeg kan ikke helt finde ud af det (og jeg tænker, at det er lidt det samme med ham Walton Ford, der lokker én på Louisiana i disse dage).

Og for lige at bevæge mig ud af en helt anden tangent: Sofie Amalie Klougart er i øvrigt søster til Josefine, der sammen med Harald Voetmann er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i år. Josefine for sin debutroman Stigninger og fald, og Voetmann for romanen Vågen, hvis groteskt fantaserende fortælling (om Plinius den Ældres forsøg på at beskrive ALT i verden i sit værk Naturalis Historia) gjorde min sommerhuspåskeferie 2010 en tak mere fantastisk.

[I mørket er det ikke til at bedømme, hvor højt der er til loftet. Plinius har følelsen af, at det hæver og sænker sig over ham i takt med hans eget besværede åndedræt. Han ligger fladt på ryggen, med en pude under nakken. Hænderne hviler på hver side af ham. Når det gælder bivoks, skal man gå efter den guleste, den, som dufter mest af honning, siger han. Verden bliver presset pinefuldt og pivende ud af den fede hals i mørket. Den sidste stavelse i hver sætning trækkes ud og afrundes formfuldent, mens den langsomt forvandles til et støn. Nu løfter Plinius sin venstre hånd og holder den ind mod væggen, som er kølig og glat og ikke bevæger sig det mindste.]

Ud over at være nomineret til den store nordiske pris for sin debut har Josefine lige skrevet en ny roman, Hallerne, der udkommer sidst på måneden (jeg hørte hende læse op af den til en kritikersalon med Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis på Tag og læs! på Testrup Højskole i sidste uge, det lovede godt). Nå, jeg er syg, må ha' hostesaft og ind og strikke videre på mit halstørklæde.

Happy Monday! [klik evt her for oplagt mandagssang]