Reception - tidsskrift for nordisk litteratur nr. 71

Reception nr. 71. Forsideillustration af Hjørdis Maria Longva

Torsdag den 27. juni 2013 udkom det temaløse Reception nr. 71, som jeg har været redaktør på, og det har jeg - ramt af midlertidig blogfornægtelse, som jeg åbenbart er - jo helt glemt at reklamere for.

Nummeret indeholder litteraturvidenskabelige artikler og skønlitterære bidrag fra hele Norden, bl.a. nyskrevet lyrik fra Naja Marie Aidt og norske Erlend O. Nødtvedt med flere. Til lejligheden har jeg oversat to digte af islandske Sigurbjörg Þrastardottir og interviewet to ph.d.-stipendiater, Mads Bunch og Susanne Kemp, begge fra INSS, om deres forskningsprojekter.

Tryk her for at hente nummeret i en pdf-udgave, eller læs det i vores online-arkiv på Issuu her. Du kan også finde et flot (gratis) papireksemplar i Møllegades Boghandel eller ved at skrive til os på redaktion@tidsskriftetreception.dk.

Indhold - Leder - Peter Stein Larsen: Danske poetiske traditioner i 10′erne - Henrik Torjusen: Når man bliver indhentet af mørket. Om Stig Sæterbakkens Gjennom natten - Naja Marie Aidt: “Gennem landskaber” - Lyra Ekström Lindbäck: “Receptionen” - Mette Hemmingsen: At overgive sig til det ufattelige. En analyse af gudsbilledet i tre forfatterprædikener - Markus Floris Christensen: Kierkegaards plastiske stil – eller at filosofere med håndmixeren - Pia Søltoft: Kierkegaard og følelsernes telegrafiske efterretning - Erlend O. Nødtvedt: “Draumkvedet (natt til 6. januar, 2013)” - Aasne Linnestå: “Simone Weil” - Henrik Skov Nielsen: Fiktionalitetens retorik - Lykke Maltoft Wange: Da Dorthe droppede hypotakse. Interview med forfatter Dorthe Nors - Dorthe Nors: Uddrag af Minna mangler et øvelokale - Sigurbjörg Þrastardóttir: To digte – “Sérsveitin: aðgerð 0402″ / “Specialstyrken:operation 0402″ og “Yfirgefa” / “Forlade” (oversat af Christina Yhman Kaarsberg)- Marjun Syderbø Kjelnæs: ”Vakt” / “Vagt” (oversat af Jenny Johannessen)- Eva Hættner Aurelius: Litteraturen som händelse och handling. Litteraturens performativitet i Sverige 1800-2008- Christina Yhman Kaarsberg: PH.D.-SPOT > Skjulte modfortællinger og hemmelige noter. Interview med ph.d.-stipendiat Mads Bunch > “Det brænder ret meget på hos d’damer”. Interview med ph.d.-stipendiat Susanne Kemp - Mette Mechlenborg: Kroppen mellem grænser og kanter. En stedsfænomenologisk læsning af Helle Helles Hus og Hjem - Jessie Kleemann: To digte – “Kangerlussuaq: orbs 2013″ og “Junidansen”- Siri Nordborg Møller: Raffineret finsk samfundskritik. Om Juha Seppäläs Mr. Smith - Erik Skyum-Nielsen: Det man ikke taler om, risikerer at forsvinde for én. Om Lars Aamund Vaages Syngja

- Næste nummer: Nr. 72 – tema: Krig i litteraturen

God læsning!

www.tidsskriftetreception.dk / Reception på Facebook

Den allerførste linje

J.P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880)

"Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har faaet Mærker af den," skriver Knut Hamsun i de første linjer af sin debutroman Sult fra 1890. Jeg har aldrig fået læst den bog, jeg ved ikke hvorfor, den står jo alligevel dér på min bogreol og stirrer på mig med sit "kom nu, læs mig, jeg er en klassiker"-blik. Som når ældre herrer sætter brillen helt ud på næsetippen, sænker hagen en tak og løfter øjenbrynene. Jeg har aldrig læst den bog, og alligevel husker jeg dens allerførste linje. Hvorfor sultede manden, og hvad er det med de mærker? Jeg er selv lige kommet hjem efter fire dage i Oslo med et blåt mærke på venstre lår. Jeg har drukket rom med en ven, ramlet ind i en bordkant. Men det er vist også det eneste, det blev til, i denne omgang.

Da jeg for noget tid siden skulle skrive en artikel med udgangspunkt i mit fag som led i et kandidattilvalg på Journalisthøjskolen, satte jeg mig for at undersøge, hvad en god åbningslinje egentlig er (inspireret af tidsskriftet Trappe Tusinds årlige Bulwer-Lytton-konkurrence for dårlige førstelinjer!), og artiklen blev senere bragt her i Universitetsavisen. Jeg blev måske klogere. Og så alligevel: Er det naivt at tænke, at en bogs første linje skal være noget særligt? Jeg ved det ikke. Måske det bare er placeringen i sig selv, der får den til at virke så eksklusiv og rammende? Uanset hvad kommer her nogle eksempler fra min egen bogreol.


På en uge døde fire, sådan var det hernede.
Helle Helle: Rødby-Puttgarden, 2005.

Jeg var allerede ældre, da en mand en dag kom hen imod mig i hallen til et offentligt sted.
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, 2011.

It was a queer, sultry summer, the summer they electrocuted the Rosenbergs, and I didn't know what I was doing in New York.
Sylvia Plath: The Bell Jar, 1963.

Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.
J.P. Jacobsen: Mogens, 1872.

It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife.
Jane Austen: Pride And Prejudice, 1813.

Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation, end min mangeaarige Ven Doctor L*s i R*.
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828.

Jeg drømmer om vand igen.
Erlend Loe: Fakta om Finland, 2001.

"Det var stadig tidligt på årtusindet, og varmt," skriver Nielsen, "vi svedte, slipsene strammede, og Demokratiet føltes allerede som en byrde...".
clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen, 2005.

Findes der nogen her i byen der ikke kan kunsten at elske, kan man studere det her digt for at blive ekspert.
Ovids elskovskunst (Håndbog i hor) - På dansk ved Otto Steen Due, 2006.

Gråbrune fjeldræve ligner sten så utroligt at det næsten er løgn.
Sjón: Skygge-Baldur, 2003.

Stationsfortanderen skiftede Frakke til Toget.
Herman Bang: Ved Vejen, 1886.

Mr. and Mrs. Dursley, of number four, Privet drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.
J.K. Rowling: Harry Potter and the Philosopher's Stone, 1997.

Har du en favorit?

Om førstelinjer i romaner:
www.universitetsavisen.dk/campus/bang-nu-begynder-historien

Søstermodernisme

- og en ny digital kvindelitteraturhistorie.

Edith Södergran med kat

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, det er den 8. marts, og jeg burde egentlig gøre noget. Vifte lidt med en fane eller træde ind i en bestyrelse. Bore et hul i en væg eller trække i et par bukser. Men nu har jeg jo taget den kjole på (dén der glimter), og jeg har lige lavet kaffe (nes), og jeg sidder ærlig talt lige så godt (udsigt: kolonihavevintergækker i potte, hjemmestrikkede sokker in the making og et tomt word-dokument med en snigende mandagsdeadline). Med Medinas ord: Jeg har det godt. Så jeg tror nu, jeg lader faner være faner og boremaskiner være boremaskiner. Jeg tror, jeg vil nøjes med at gøre de ting, jeg ellers ville have gjort på en torsdag eftermiddag. De ting, der gør mig glad, ja, de ting, der gør mig til en stærk og selvbevidst kvinde (ha! som i det her afsnit af Friends, hvor Chandler får queeret sit rygestop med et selvhjælpsbånd). Meget kliché, men meget rigtigt.

Ude på Amager er IKK festivalen allerede i fuld gang, og der vil jeg tage ud, når jeg engang får løsrevet mig fra skærmen; det kan vist godt tage sin tid, for Kvinfos nye digitale udgave af Nordisk Kvindelitteraturhistorie, som lige er blevet lanceret i dag, har vist sig at være noget af en tricktyv, når det kommer til tid. Man kan blandt andet læse om dengang romanlæsning ansås for skadeligt for kvinder, fordi det gav dem et fjernt og drømmende blik i øjnene og fik dem til at forsømme de huslige pligter - tak skæbne! Man kan læse om Edith Södergran, og ved du hvad, jeg elsker Edith Södergran, så det har jeg gjort. Og hold fast, for her til slut kommer den tuberkuløse frøkens digt om den moderne jomfru:

Vierge moderne

Jag är ingen kvinna. Jag är ett neutrum.

Jag är ett barn, en page och ett djärvt beslut, 

jag är en skrattande strimma av en scharlakanssol... Jag är ett nät för alla glupska fiskar, jag är en skål för alla kvinnors ära, jag är ett steg mot slumpen och fördärvet, jag är ett språng i friheten och självet... Jag är blodets viskning i mannens öra, jag är en själens frossa, köttets längtan och förvägran, jag är en ingångsskylt till nya paradis. Jag är en flamma, sökande och käck, jag är ett vatten, djupt men dristigt upp till knäna, jag är eld och vatten i ärligt sammanhang på fria villkor...

Edith Södergran i Dikter, 1916.

(om Edith Södergran på nordicwomensliterature.net her).

Det var det. Glædelig 8. marts, folkens!

Reception #69 er forresten online

... det er det om mænd.

Læs om dengang Mette Moestrup gik på provinsdisko udklædt som teenagefyren Kim og om Lars Frosts anstrengte forhold til myldretiden. Læs om Hamsuns og Laxness' stærke urmænd og om bløde mænd hos Strindberg. Om det afmaskuliniserede lyriske jeg hos Sigbjørn Obstfelder, og om hvorfor Valerie Solanas SCUM manifest overhovedet ikke er sjovt. Og om meget mere.

På side 110-112 siger jeg en ting eller to om Dy Plambecks fine roman Gudfar, som udkom sidste forår.

Der er ikke så lidt at komme efter.

Læs Reception #69 online her.

www.tidsskriftetreception.dk

En by der er blød som en krop II

Bispebjerg Bakke

Tuborgvej

Reception #70: Øer

Yndlingsø

På Reception - tidsskrift for nordisk litteratur har vi startet jagten på artikler til vores næste nummer.
Reception #70 skal handle om øer. Hvordan deres isolation har været benyttet og stadig benyttes som litterært virkemiddel, og hvilken rolle de spiller i danske og nordiske forfatteres selvforståelse. Både dem, der føler sig som danske Robinson Crusoer og dem, der ser deres egen ø som udgangspunkt for verdenserobringer.

Send os en præsentation af din artikelidé på redaktion@tidsskriftetreception.dk senest den 20. marts 2012.

Reception #70 udkommer primo oktober 2012.

Husk, at du kan læse vores sidste nummer om 'Hankøn' online på vores hjemmeside.

Og nu: skriv løs!

Eksempel på kærlighed


(via alle mulige ting, sindssyge ting)

Pinky blue skies away

Altered Images: Pinky Blue, 1982.

what to do? what to do? / where are you? / you know it's almost late / where are you? where are you? / where are you? where are you? / come to tea, come to tea / you and me, you and me, come to tea / pinky blue skies away / pinky blue skies today*

*Anbefaling på en mandag: turbostøvsugning til yndlingstyggegumminewwavepop med lækkert ligegyldige tekster.


Prøv selv: I Could Be Happy / See Those Eyes / Insects / Happy Birthday

En by der er blød som en krop

Niels Hemmingsens GadeBrobergsgade
[tak til Inger Christensen for titelinspiration]

Une femme est une femme - Jean-Luc Godard, 1961.

Snapshots fra fastlandet

Jeg har været en uge på Testrup Højskole på litteraturseminaret Tag og læs, og det var som altid fantastisk.

De første tre billeder er fra downtown Århus, resten fra Testrup og omegn. Billede nummer fire er af Mårslet Kirke.

Godt nytår

Frans Michael Franzén: Champagnevinet, 1804.

Ved midnat vil jeg skåle i champagne og springe ind i det nye år fra en stol i det hus, hvor H.C. Andersen bævende af eksamensskræk tog sin afsluttende studentereksamen i matematik i 1828. Det hus, hvor Henrich Steffens en novemberdag i 1802 for en pakket sal indledte den forelæsningsrække, som bragte romantikken til Danmark (selv samme Steffens, der tidligere det år under en natlig samtale havde inspireret den unge Adam Oehlenschläger så vildt, at han gik direkte hjem og skrev Guldhornene, men det er en anden historie). Grundtvig var der, Drejers Klub var der, alle var der. Mon vi ville have været der? "Vi hænger alle sammen med det oprindelige, evige som med en rod, af hvilken vi er potenzer. Ethvert barn er et hemmeligt ciffer, en spire for egen individuel ånd", sagde Steffens i sin niende forelæsning, eller måske han nærmere råbte det, ekstatisk. Sådan forestiller jeg mig det. I nat er det os, der er der, og vi skal danse under deres portrætter, og vi skal skåle i de susende perler. Og det føles som det helt rigtige sted at være. 

Godt nytår!

Franzéns samlede digte på runeberg.org / Martin Zerlang om Elers' Kollegium på kulturarv.dk / om Steffens' forelæsninger på adl.dk

Og det skete i de dage

Og det skete i de dage, at jeg fik en ustyrlig lyst til at mikse mig selv en gin-tonic, smække stængerne op i sofaen og endnu engang drømme mig væk fra støvregnen i København til Bridgets altid sneklædte London. Langt væk, til det sted hvor ord som barrister, spinster og turkey-curry buffet er en del af det daglige ordforråd, dér hvor vodka, fejlslagne kalorietællinger og enorme bomuldstrusser er hverdag, og selvfølgelig dér hvor han gemmer sig, ham der holder af Bridget just as she is.

Glædelig jul!

Top 3

over årets absolutte julefavoritter.

Anywhere With You

Hymns From Nineveh, 2011
Mimrekort til alle zoner med Gud eller den eneste ene som tro følgesvend (vælg selv). Jeg kunne lytte til den på repeat fra nu og til nytår, hvis det skulle være, for den er simpelthen så fin.


Julen har bragt velsignet bud

B.S. Ingemann, 1839 / mel. C.E.F. Weyse, 1841
Et løfte om englevinger til alle. Dét kan jeg bare ikke stå for. Om salmen på kb.dk / Tekst i den danske salmebog


All I Want For Christmas

Mariah Carey, 1994
Yndlings. Hvert år. Altid. (Man er vel ikke vokset op i 90'erne for ingenting).

Skt. Petersborg i november