Reception nr. 71. Forsideillustration af Hjørdis Maria Longva
Torsdag den 27. juni 2013 udkom det temaløse Reception nr. 71, som jeg har været redaktør på, og det har jeg - ramt af midlertidig blogfornægtelse, som jeg åbenbart er - jo helt glemt at reklamere for.
Nummeret indeholder litteraturvidenskabelige artikler og skønlitterære bidrag fra hele Norden, bl.a. nyskrevet lyrik fra Naja Marie Aidt og norske Erlend O. Nødtvedt med flere. Til lejligheden har jeg oversat to digte af islandske Sigurbjörg Þrastardottir og interviewet to ph.d.-stipendiater, Mads Bunch og Susanne Kemp, begge fra INSS, om deres forskningsprojekter.
Tryk her for at hente nummeret i en pdf-udgave, eller læs det i vores online-arkiv på Issuu her. Du kan også finde et flot (gratis) papireksemplar i Møllegades Boghandel eller ved at skrive til os på redaktion@tidsskriftetreception.dk.
Indhold - Leder - Peter Stein Larsen: Danske poetiske traditioner i 10′erne - Henrik Torjusen: Når man bliver indhentet af mørket. Om Stig Sæterbakkens Gjennom natten - Naja Marie Aidt: “Gennem landskaber” - Lyra Ekström Lindbäck: “Receptionen” - Mette Hemmingsen: At overgive sig til det ufattelige. En analyse af gudsbilledet i tre forfatterprædikener - Markus Floris Christensen: Kierkegaards plastiske stil – eller at filosofere med håndmixeren - Pia Søltoft: Kierkegaard og følelsernes telegrafiske efterretning - Erlend O. Nødtvedt: “Draumkvedet (natt til 6. januar, 2013)” - Aasne Linnestå: “Simone Weil” - Henrik Skov Nielsen: Fiktionalitetens retorik - Lykke Maltoft Wange: Da Dorthe droppede hypotakse. Interview med forfatter Dorthe Nors - Dorthe Nors: Uddrag af Minna mangler et øvelokale - Sigurbjörg Þrastardóttir: To digte – “Sérsveitin: aðgerð 0402″ / “Specialstyrken:operation 0402″ og “Yfirgefa” / “Forlade” (oversat af Christina Yhman Kaarsberg)- Marjun Syderbø Kjelnæs: ”Vakt” / “Vagt” (oversat af Jenny Johannessen)- Eva Hættner Aurelius: Litteraturen som händelse och handling. Litteraturens performativitet i Sverige 1800-2008- Christina Yhman Kaarsberg: PH.D.-SPOT > Skjulte modfortællinger og hemmelige noter. Interview med ph.d.-stipendiat Mads Bunch > “Det brænder ret meget på hos d’damer”. Interview med ph.d.-stipendiat Susanne Kemp - Mette Mechlenborg: Kroppen mellem grænser og kanter. En stedsfænomenologisk læsning af Helle Helles Hus og Hjem - Jessie Kleemann: To digte – “Kangerlussuaq: orbs 2013″ og “Junidansen”- Siri Nordborg Møller: Raffineret finsk samfundskritik. Om Juha Seppäläs Mr. Smith - Erik Skyum-Nielsen: Det man ikke taler om, risikerer at forsvinde for én. Om Lars Aamund Vaages Syngja
- Næste nummer: Nr. 72 – tema: Krig i litteraturen
God læsning!