What Katie did

Happy House Revisited

Siouxsie and the Banshees: Happy House, 1980

The Weeknd: House of Balloons - Glass Table Girls, 2011

- The Weeknd sampler Siouxsie and the Banshees' Happy House og får den til at lyde som noget fra en remake af Dangerous Minds. Eller noget deromkring. Det er festligt og godt.

Download hele albummet her: http://the-weeknd.com/.

New York, figurdigte og en efterlysning

Chresten Forsom: Nassau St-Broad St & Wall St, fra: Manhattan - en nedskrivning. Arena Kontra 2011

Emil Bønnelycke: Hyldestdigt til New York. Trykt i tidsskriftet Klingen, 1918.

Da Chresten for nogle måneder siden skrev til mig i en e-mail, at han havde 'affotograferet og omformet 120 gadekryds på Manhattan til tekstcollager', troede jeg, at manden havde skrevet 120 digte om hunde. Det viste sig dog senere, at jeg skulle blive klogere. Heldigvis, vil nogen måske hævde, men som den dyreven jeg nu engang er, må jeg indrømme, at jeg i et splitsekund blev en smule skuffet, da det gik op for mig, at det hele bare handlede om infrastruktur. Men de er fine; et bombardement af skilte og lysreklamer, reduceret til samme skrifttype og størrelsesforhold og presset sammen i massive klodser. Enkeltheden i at alt lir, neon og blingbling er skrællet af, og ord og budskaber får lov at stå alene, ude af kontekst, maskinskrevet på hvidt papir, får dem på en sær måde til at fremstå mere klart. 'Invest in yourself'!

[De fik mig til at tænke på Bønnelyckes New York-figurdigt, der tegner et billede af byens skyline, så det kommer lige med også]

PS. Jeg har aldrig været i New York, og jeg synes egentlig, jeg fortjener en tur, så hvis du sidder derude med en lidt for stor formue, tager jeg gerne imod bidrag. På forhånd tak.

PPS. Jeg kunne også godt bruge en mæcen.

Jag är ej karl, jag är kvinna och jag sörjer däröver

17-årige Ellen Fries (1855-1900) i sin dagbog. Hun blev senere Sveriges første kvindelige doktor.

4ever2wheel

Jeg har lige været så heldig at få fingre i den her, Dy Plambecks nye familiesaga Gudfar. Se lige dét omslag, det er virkelig fint og rimelig badass på én og samme tid.

Bogens første linje lyder:

"Miss Wet T-shirt-konkurrencen var i fuld sving på 4ever2wheeltræffet".

Yes! Nu må påskefreden vist gerne så småt begynde at sænke sig, så jeg kan få læsero.

Dy Plambeck: Gudfar - udkommer 5. maj 2011

Ikke fin som i højt til hest, men fin som i god

Det er egentlig noget mærkeligt noget med blogs. Man skriver for alle og så alligevel for ingen, og det er aldrig rigtig til at vide, om nogen overhovedet læser det, man skriver. Og bedst som jeg går og tror, at jeg nok ville kunne slippe af sted med at skrive hvad som helst, får jeg et tip om, at der bliver linket til mig derude på det store net:

Så kære Martin Glaz Serup. Jeg er meget smigret over, at du synes, min blog er god (læg mærke til, hvordan jeg vælger helt at overse dit faretruende udbrud, du ved, dét der starter med 'Å'). Især tanken om at du har været så tidligt ude af fjerene for at finde den, gør mig glad. 8.00 AM! Du må jo være en sand morgenfugl. Eller har du mon drukket rødvin (månedens kunstnervin?) og været vågen helt til den lyse morgen? Hvem ved! Jeg er i hvert fald glad for at vide, at jeg måske alligevel ikke altid sender mine ordstrømme lige lukt ud i intethedens store tomme rum.

God weekend, alle sammen!

Kornkammer: Åh nej, en fin litteraturblog

Når akademikere leger kunstnere

I dag er der fernisering for Forårsudstillingen 2011 i Studenternes Galleri, og jeg skulle hilse og sige, at alle er velkomne til kunst, tale og fyraftensvin! Jeg har selv tre styks fotografier hængende på den ultrahvide væg, og jeg er ganske spændt på at se, hvad der ellers gemmer sig bag bogreolerne. For hvad sker der egentlig, når nørdede akademikeraspiranter laver kunst? Og kan de overhovedet finde ud af det? Kig forbi og bedøm selv:

Facebook-event: Husker du? Fernisering og efterfest

Læs mere: Kunstnerisk åndehul på KUA | Universitetsavisen

DIY

Brontë Sisters Power Dolls

The Brontë Sisters: "We are women!" [removing their super-disguise mustasches]

Evil publisher: "What?! No one wants to read books by girls! Get-out-a-here!"

Charlotte: "Take this you sexist pig! I wrote Jane Eyre"

Emily: "...I wrote Wuthering Heights"

Anne: "...and I wrote Agnes Grey, GRRRR!"

Legitimerbar overspringshandling #1:

Når lektielæsningen står på feministisk litteraturkritik i det 20. århundrede, er det vel helt okay at foretage en smule supplerende internetresearch, er det ikke? Simone de Beauvoir for eksempel nævner jo selv Brontë-søstrene som eksempler på kvinder, der trods et kønsmæssigt handicap formår at placere sig i litteraturhistorien (fyldestgørende bevis herunder!). Det er desværre en fake reklame, et par amerikanske nørder har lavet til et historieprojekt, men gid de dukker fandtes i virkeligheden. Jeg ville personligt ret gerne overvære en nærkamp mellem den fyldepensbevæbnede Female Victorian Novelist-actionfigur Emily og en hårbørstebevæbnet Hollywood Hair-barbie. Jeg er i hvert fald ikke et sekund i tvivl om, hvem jeg ville heppe på.

Nå, hold fast, her kommer mit fagligt funderede forsøg på en overspringslegitimering - Simone de Beauvoir, mine damer og herrer:

Det er først og fremmest denne snusfornuftige beskedenhed, der hidtil har sat grænser for kvindens talent [...] For det første er der naturligvis mange, der simpelt hen accepterer samfundet, som det er; [...] med udsøgte adjektiver skildrer de en såkaldt "forfinet" kulturs raffinementer; [...] de gennemspiller hele registret i den mystifikation, der skal få kvinderne til at "blive ved med at være kvinder": gamle huse, parker og køkkenhaver, maleriske bedstemødre, kåde børn, storvask, syltning, familiefesterne, den store aftenkjole, selskaber og baller, ulykkelige men eksemplariske hustruer, troskabens og opofrelsens skønhed, den ægteskabelige kærligheds små sorger og store glæder, ungdommens drømme og den modne alders resignation. Engelske, franske, amerikanske, kanadiske og skandinaviske romanforfatterinder har udnyttet disse emner til sidste dråbe; de har vundet penge og berømmelse på det, men de har afgjort ikke beriget vor verdensopfattelse. Langt interessantere er de oprørske forfatterinder, der har sat dette uretfærdige samfund under anklage; en protestlitteratur kan frembringe oprigtige og magtfulde værker; f.eks. gav George Eliots oprørskhed hende et på en gang minutiøst og dramatisk syn på det viktorianske England. Men som Virginia Woolf bemærker, måtte Jane Austen, søsterene Brontë og George Eliot bruge så meget af deres energi negativt, på at gøre sig fri af ydre tvang, at de når lidt forpustet frem til det stade, hvorfra de mandlige forfattere af stort format starter; de har ikke kræfter nok til at udnytte deres sejr og kappe alle fortøjninger; f.eks. finder man ikke en Stendhals ironi og utvungenhed hos dem, så lidt som hans uforstyrrelige oprigtighed. De har heller ikke en Dostojevskis eller Tolstojs rige erfaring; derfor kommer den udmærkede Middlemarch ikke på højde med Krig og fred, og Stormfulde højder har trods sit format ikke samme vingefang som Brødrene Karamazov.

Simone de Beauvoir i Det andet køn, 1949.

Der kan I selv se, Youtube-overspring kan være et vældig givtigt supplement til pensum. Stormfulde højder er forresten stadig en af mine yndlingsbøger, men jeg har selvfølgelig heller ikke læst Brødrene Karamazov, burde jeg det? Måske jeg burde, men faktum er, at jeg ikke rigtig bryder mig om ordet 'burde', så jeg tror egentlig, jeg lader være lidt endnu, for bunken af bøger på mit natbord er ved at udvikle sig til et mindre tårn. Knausgårds monsterværk, Lone Aburas' nyeste med (mange) flere ligger stadig næsten uåbnede, mens jeg forbereder mig på så småt at gå igang med den næste roman på unis nok så dikterende, men helt okay og ganske rare pensumliste: Kirsten Thorups Baby.

God solskinslørdag til jer alle! Jeg vil nyde den gennem mit vindue.

[REKLAME: Jeg faldt over videoen på Bokmerker.org - en gruppe norske litteraturstuderendes virkelig fine bogblog; i sidste uge ledte Google mig frem til et indlæg om Victor Sklovskij og alle mine russiske formalismefrustrationer blev straks manet til jorden.]

Det er svært at køre i bus i Århus

Man går ind ad bagdøren og ud af fordøren, hvor skulle jeg vide det fra? Jeg afslørede mig selv med det samme, selvom jeg gjorde mit bedste for at blende ind. Nej, jeg er ikke fra Jylland, og mulden under mine negle stammer fra henholdsvis Dyrehaven og en nedlagt kasernegrund for enden af 15'erens rute ude i Ryparken.

The Happiest Place On Earth

Jeg har aldrig været i Disneyland. Måske jeg ikke gik glip af så meget.

Det skulle da lige være alle de andre turister.

Tilbage til fremtiden

HVORFOR fik jeg ikke den her idé først?

Det er ikke bare vildt sjovt, det er også noget af den slags, der får én til at lægge strikkepindene og kigge tænksomt ud af vinduet et øjeblik. Som jeg gør nu.

www.irinawerning.com

Et par rigtig flotte linjer og det selvfølgelige ved at være til

Det er virkelig Thomsensk, det her. Jeg kan ikke lige forklare hvorfor (hvilket jeg som flittig litteraturstuderende nok burde), det er bare en feeling (mit foretrukne svar, når de analytiske skills svigter); en maggiterning af Thomsenheder: Lidt selvironisk, metalyrisk kækhed (den midaldrende af slagsen, vel at mærke) og en god sjat nostalgi toppet med et drys af lommelivsfilosofisk visdom. Smukt. Den hedder Rystet spejl - eller Ristet snegl, som Lars Bukdahl har døbt den på sin blog (*litterat-fnis*). Jeg glæder mig også til at læse Lars Frosts nye fremtidsfemikrimi Skønvirke, om 'en politikvinde, morderen, hun jager, og deres familier'. Jeg tror, jeg kommer i forårshumør, så snart jeg får fingre i dem, og de ligger øverst i bogstakken på mit natbord.

1989

Sonia: 'You'll never stop me from loving you' (1989)

Jeg har alle dage haft en stor svaghed for de mest hjernedøde firserpophits, for bindebluser og for den dér slags dansetrin, man kun kunne danse dengang, før verden gik af lave. Og nu popper den her video op på Youtube. Ahhh. Hit med den gule trøje, Sonia! Og den mand dér, ham kan du godt beholde, men 'kæft hans moves er fabulous!

Spectacle Wearing Folk

Luke Stephenson (f.1983): Spectacle Wearing Folk

Der var han igen, Luke Stephenson. Ham med fuglene. Alle hans billeder er åbenbart portrætter på ensfarvet baggrund, og han har fotograferet alt fra dartspillere til syttenårige teens og marionetdukker. www.lukestephenson.com.

An Incomplete Dictionary of Show Birds

Jeg har opdaget, at Dagbladet Informations netavis har en fotoblog, som er ret fantastisk. For et par uger siden faldt jeg tilfældigvis over et indlæg med billedserien Romance Tourism af Sofie Amalie Klougart (om hvide, vestlige kvinder, der rejser til Kenya for at købe sig til sex og samvær med fattige, unge sorte mænd), og siden da har mine flygtige Informer-nyhedsfix udviklet sig til længerevarende og anderledes inspirerende affærer. På den måde opdagede jeg i dag den britiske fotograf Luke Stephensons billedserie An Incomplete Dictionary of Show Birds. Mit indtryk er, at ornitologer som regel er mere naturmennesker end de lige frem er kunstnere, så på en eller anden måde er der noget ret vildt over de her stiliserede fugleportrætter, der er betydeligt mere æstetiske i deres udtryk end de sædvanlige "musvåge-cirkulerer-over-hede-med-bytte-i-munden"-fotografier, man så tit ser...

Eller også er Stephensons billeder bare pæne i farverne. Jeg kan ikke helt finde ud af det (og jeg tænker, at det er lidt det samme med ham Walton Ford, der lokker én på Louisiana i disse dage).

Og for lige at bevæge mig ud af en helt anden tangent: Sofie Amalie Klougart er i øvrigt søster til Josefine, der sammen med Harald Voetmann er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i år. Josefine for sin debutroman Stigninger og fald, og Voetmann for romanen Vågen, hvis groteskt fantaserende fortælling (om Plinius den Ældres forsøg på at beskrive ALT i verden i sit værk Naturalis Historia) gjorde min sommerhuspåskeferie 2010 en tak mere fantastisk.

[I mørket er det ikke til at bedømme, hvor højt der er til loftet. Plinius har følelsen af, at det hæver og sænker sig over ham i takt med hans eget besværede åndedræt. Han ligger fladt på ryggen, med en pude under nakken. Hænderne hviler på hver side af ham. Når det gælder bivoks, skal man gå efter den guleste, den, som dufter mest af honning, siger han. Verden bliver presset pinefuldt og pivende ud af den fede hals i mørket. Den sidste stavelse i hver sætning trækkes ud og afrundes formfuldent, mens den langsomt forvandles til et støn. Nu løfter Plinius sin venstre hånd og holder den ind mod væggen, som er kølig og glat og ikke bevæger sig det mindste.]

Ud over at være nomineret til den store nordiske pris for sin debut har Josefine lige skrevet en ny roman, Hallerne, der udkommer sidst på måneden (jeg hørte hende læse op af den til en kritikersalon med Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis på Tag og læs! på Testrup Højskole i sidste uge, det lovede godt). Nå, jeg er syg, må ha' hostesaft og ind og strikke videre på mit halstørklæde.

Happy Monday! [klik evt her for oplagt mandagssang]

Den gamle postmestervilla

En dag sidste forår sneg min veninde Stine og jeg os ind i en forladt villa på Amager fælledvej 40. Vi skulle bare på tanken efter kaffe i en pause fra vores eksamenslæsning på KUA, men der var ligesom noget ved det tomme hus, der lokkede, så vi listede om i baghaven og fandt en åben altandør. Gulvet var dækket af skrald og gammelt tøj, og små sorte bunker lort og gammelt toiletpapir lå sirligt placeret pletvist overalt på gulvet, så vi måtte zigzagge os frem og tilbage mellem stuerne. Virkelig mystisk.

Senere fandt vi ud af, at huset er en gammel postmestervilla, der har været brugt som atelier og udstillingsrum for kunstnere - og at hjemløse romaer siden har plejet at overnatte derinde. Mon det er dem, der har skrevet 'Hotel' på døren?

Læs mere her:

www.kopenhagen.dk og www.nyhederne-dyn.tv2.dk

Rundagtig, uden skarpe kanter

[Jeg synes især, det er pænt af dem ikke at tage ekstra pris for de ekstra centimeter stof, de har brugt på chubby-størrelserne]

chub·by (chb)

adj. chub·bi·er, chub·bi·est

Rounded and plump. See Synonyms at fat.

---

[Probably from chub (from the plumpness of the fish).]

buttet, adj. [ˈbudət] (ænyd. d. s.; udvidet form af II. but, jf.bunt og buntet)
1) (nu l. br. i rigsspr.) d. s. s. II. but 1. VSO. Piker med . . lange Skafter og en buttet Spydsod.KLars.​MK.69. Feilb. om plantedele m. afstumpet spids. Træearter.​(1799).310. buttet hvede, engelsk hvede (Triticum turgidum). LandmB.III.66.
2) som er rundagtig og uden skarpe hjørner ell. kanter. de franske Bastioner vare buttede Udvækster paa Volden.TroelsL.III.20. *de røde roser vinker, | duggede, friske, buttede og kåde.NMøll.​E.7. især om personer, legemsdele osv.:fyldig; trivelig; trind. en lille buttet Kokkepige.Ew.​VI. 244.*Nei, hvor Haanden dog er buttet rund.HCAnd.​X.531. *Den (dvs.: en hundehvalp) var saa buttet, saa trind og blød.Kaalund. 223.*(hun var) vever som en Lærke | Og buttet som en Aal.Winth.​HF.206. Hun havde da strøget sin lille bløde, buttede Kind mod Vilhelms magre.Schand.​VV.69.

Og apropos buttet, så se lige den her: Uniavisen.dk - I fremtiden er kvinderne korte og buttede

I Do Not Care For The Winter Sun

Der er pludselig poppet en ny Beach House-sang frem i vintermørket! Man kan hente den på deres hjemmeside (www.beachhousebaltimore.com/winterbeachhouse), og det er da skønt. Jeg har nemlig for længst lyttet så meget til Teen Dream, at kombien Legrand/Scally er blevet til det rene indie-muzak i mine ører. Som en hyggelig tur i Indie Irma. Men den her, den er frisk og ny, og så hedder den "I Do Not Care For The Winter Sun" og passer lige til min sneklædte udsigt.

Glædelig jul!

Mere sne

118, originally uploaded by Kema Keur.

Foto: Kema Keur. Kamera: Smena Symbol fra LOMO-fabrikken i det gamle Leningrad. Et old school plastikkamera kendt for sin linse, der kan få selv det mest hi-tec-agtige motiv til at ligne noget fra DDR i halvfjerdserne. Jeg har et. Nu skal jeg bare få det til at du.

Modern Man

Arcade Fire: Modern Man (The Suburbs, 2010)

Der er noget ved den sang, der giver mig en sær lyst til at være en mand. En rigtig nymodens og splittet én af slagsen vel at mærke -med midtvejskrise og hele moletjavsen. En rigtig forkælet og forvænt og følelsesforstyrret en, der vil ALT på én gang...

In my dream I was almost there / Then you pulled me aside and said you're going nowhere / They say we are the chosen few / But we're wasted / And that's why we're still waiting / On a number from the modern man / Maybe when you're older you will understand / Why you don't feel right / Why you can't sleep at night now

... og dog. Jeg tror, jeg bliver her lidt endnu. PS:

Nikolaj Arcel: Sandheden om mænd (Zentropa, 2010)

A Swedish Love Story

Owen Pallett: A Man With No Ankles (Swedish Love Story EP, 2010) + Lewis Takes Off His Shirt (Heartland, 2010).

Jeg fik lige et musiktip fra en ven på Facebook flankeret af dette link og ordene "Jeg ved ikke om det er et skud i blinde, men er du ikke sådan en, der kan gå fuldstændig amok over en udgivelse som denne?". Hertil svarede jeg straks, "Jeg kender ikke denne Owen Pallett (har jeg sovet i timen?), men umiddelbart kan ord som 'swedish', 'love' og 'Owen' (hidtil mest som i Mark Owen) jo i sig selv få mig til at gå crazy. Lad mig lige researche...". Og så googlede jeg. Og så blev jeg pludselig i et meget fint humør.

Det bedste ved denne Owen indtil videre er 1. At han alligevel viste sig ikke at have ret meget at gøre med britiske boybands (selvom jeg indrømmer, at jeg stadig elsker TT), 2. Ovenstående to numre, 3. at han har et billede af Carl von Linné på sin nye EP.

[jeg nørdede Linné en lille smule, da jeg var i Uppsala i juni. Manden gik rundt i byen med en samisk bæltetaske, han havde fået foræret på en af sine mange rejser rundt i Sverige, og han spiste fire kilo skovjordbær om dagen, fordi han mente, det gjorde ham godt. Og så havde han en pæn have.]

Det er en god lørdag.

Det her var Linnés yndlingsblomst.

Av en eller annen grunn har jeg hengt meg opp i dette med lister. Lister er en god ting. Jeg kommer til å lage mange av dem i tiden som kommer. Jeg lager en nå også.

[adlibris.no]

I dreamed I was surfing on the internet in my Maidenform bra

Jeg indrømmer, at jeg ser virkelig mange tv-serier. ikke i TV, men på nettet. jeg streamer på livet løs. uden skam i livet. Det var sådan, det lykkedes mig at indhente fire sæsoner af Mad Men på bare tre måneder simultant med en hverdag, hvor jeg egentlig havde mere end nok at gøre i forvejen.

Flere af de produkter, Draper og co.'s reklamebureau laver kampagner for i serien, er virkelige produkter: Mountain Dew, Heineken, Cadillac - og undertøjsmærket Maidenform, hvis gamle reklamer fra det virkelige liv ligner et sandt produkt af et ægte Don Draper/Peggy Olsson-teamwork: travl husmor + en Maidenform bra = almagt og uanede muligheder for nye eventyr langt fra kødgryderne.

Åhh hvis blot jeg ejede en Maidenform bra, så ville jeg måske have endnu mere tid... til at streame serier på nettet.

[Der er mange flere billeder her]