Festivalsommeren er vist så småt ved at gå på hæld; det slog mig lige før, da jeg for syvende gang på en uge hang strømper til tørre efter endnu et uheldigt forsøg på at cykle mellem bygerne, som man siger (det lykkes aldrig rigtig helt, vel). Jeg stod så dér igen og hang til tørre (denne gang lettere mekanisk, lidt træt af det hele) og tænkte på sommerens koncerter med græs, dans og svedige pander, gulddamer og paraplydrinks i udhulede vandmeloner, og så kom jeg i tanke om en ting, jeg havde tænkt meget over, eller i hvert fald tænkt bare lidt over - en ting, jeg har opdaget:
Jeg har vist opdaget intet mindre end det nyeste nye inden for kvindelig hipness (ja én gang skal jo være den første). Glem alt om soyalatte, powerpilates eller ridebukseinspirerede leggings; glem alt om fixicykler eller en lørdag aften på Bakken i Kødbyen med Trente bag pulten. Næ, jeg gi'r jer: female headbanging!
Efter en række empiriske observationer ved diverse festivalkoncerter i det danske sommerland tør jeg her fra mit ly for regnen forsigtigt konkludere, at enhver sangerinde med respekt for sig selv og et vis scenetække gør brug af denne disciplin, der har givet mangen en heavyrocker hold i nakken i tidens løb. Og nu er kvinderne i ligestillingens navn altså ved at følge trop, omend i en lidt mere sexy og lidt mindre heavy version. Smukke Cæcilie Trier fra Chimes & Bells svinger indiespringvandet, så det roterer rytmisk i takt til musikken. Beach House's mystisklækre Victoria Legrand svinger hele manken, og det samme gør vores egen Fallulah. Selv lille Robyn, som i denne disciplin jo er en smule hæmmet af sin platinblonde korthårsfrisure, svinger de lokker, hun nu engang har at gøre godt med. Måske jeg burde tippe Copenhipster, der er i hvert fald noget i gære. Se selv:
