Viser opslag med etiketten mænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mænd. Vis alle opslag

søndag den 4. marts 2012

Reception #69 er forresten online

... det er det om mænd.
Læs om dengang Mette Moestrup gik på provinsdisko udklædt som teenagefyren Kim og om Lars Frosts anstrengte forhold til myldretiden. Læs om Hamsuns og Laxness' stærke urmænd og om bløde mænd hos Strindberg. Om det afmaskuliniserede lyriske jeg hos Sigbjørn Obstfelder, og om hvorfor Valerie Solanas SCUM manifest overhovedet ikke er sjovt. Og om meget mere.

På side 110-112 siger jeg en ting eller to om Dy Plambecks fine roman Gudfar, som udkom sidste forår.

Der er ikke så lidt at komme efter.

Læs Reception #69 online her.

torsdag den 17. november 2011

Reception for Reception #69: Hankøn

Illustration: Hanne Dale


Kom til udgivelsesfejring for det nye nummer af Reception tirsdag den 29. november 2011 kl. 16.30 i Nordisk Kaffebar. Jeg har været med til at lave det, og alle er velkomne.


Se mere her og tilmeld facebook-event her.


Læs det nye nummer online her.


www.tidsskriftetreception.dk

onsdag den 19. oktober 2011

Feminist Ryan Rosling




Kvinderne vil ha' ham, mændene vil være ham. Ryan Gosling er overalt for tiden, og nu også her: www.feministryangosling.tumblr.com. Ikke dårligt.

søndag den 28. august 2011

Images from the Secret Stasi Archives





Nyttig udklædning til tophemmelig spionage i Vesten ifølge en unavngiven østtysk Stasi-officer.

Kan ses på Morgen Contemporary i Berlin til den 1. september.

Flere billeder fra udstillingen HER under kategorier som "Giving secret signs", "Sticking fake beards", "Teenagers", "How to hide a surveillance camera" og meget andet sjovt, kitschet og foruroligende.

tirsdag den 12. juli 2011

Society for Cutting Up Men

Radikale korssting af crossyrstitches

I et forsøg på at vende tilbage til virkeligheden efter min hverdagsfjerne juni måned på Island har jeg - simultant med kufferttømning og biblioteksbødebetalinger - kastet mig over slutspurtsredigeringen af vores næste nummer af Reception, som tegner ganske fint. Anders Johannsen har skrevet en hæsblæsende artikel, som jeg i dette øjeblik forsøger at gennemlæse med redaktricens kritiske (men lettere ferieramte) monokel. Temaet for næste nummer af Reception er 'HANKØN' (læs: mænd!), og artiklen handler passende om Valerie Solanas' SCUM manifest fra 1968 - skriftet af kvinden, der skød Andy Warhol, og som i betændte og rablende vendinger prædiker for total udryddelse af det mandlige køn ("The male is an incomplete female, a walking abortion...he'll swim through a river of snot, wade nostril-deep through a mile of vomit, if he thinks there'll be a friendly pussy awaiting him").

Det er ikke for sjov, mener Anders. Samtidig med at fungere som en (omfangsrig) advarselsmærkat til Solanas' manifest kritiserer han engageret den islandske forfatter Sjóns lovprisende forord, der flankerer den danske udgave af SCUM, som udkom på C&K Forlag sidste år. "Der findes bøger, verden godt kunne have været foruden. Bøger, som opfordrer til vold og forbrydelse, og bøger, der udvikler hadefulde ideologier," skriver Anders. "I litteratur kan man støde på en ekstrem holdning og med en vis ret reagere med et tankefuldt gys, da man er i stand til at fastholde og bearbejde tanken i stedet for at afstøde den, men ser man samme idé præsenteret i et politisk skrift, vil det altid være en hårrejsende oplevelse, fordi man sidder og læser noget, som forfatteren har ønsket at se realiseret i virkeligheden."

Hold øje med næste nummer og bedøm selv, om du holder med Team Sjón eller Team Johannsen.

Læs:

Reception - tidsskrift for nordisk litteratur:

søndag den 6. marts 2011

Et par rigtig flotte linjer og det selvfølgelige ved at være til


Det er virkelig Thomsensk, det her. Jeg kan ikke lige forklare hvorfor (hvilket jeg som flittig litteraturstuderende nok burde), det er bare en feeling (mit foretrukne svar, når de analytiske skills svigter); en maggiterning af Thomsenheder: Lidt selvironisk, metalyrisk kækhed (den midaldrende af slagsen, vel at mærke) og en god sjat nostalgi toppet med et drys af lommelivsfilosofisk visdom. Smukt. Den hedder Rystet spejl - eller Ristet snegl, som Lars Bukdahl har døbt den på sin blog (*litterat-fnis*). Jeg glæder mig også til at læse Lars Frosts nye fremtidsfemikrimi Skønvirke, om 'en politikvinde, morderen, hun jager, og deres familier'. Jeg tror, jeg kommer i forårshumør, så snart jeg får fingre i dem, og de ligger øverst i bogstakken på mit natbord.

tirsdag den 26. oktober 2010

Modern Man


Arcade Fire: Modern Man (The Suburbs, 2010)

Der er noget ved den sang, der giver mig en sær lyst til at være en mand. En rigtig nymodens og splittet én af slagsen vel at mærke -med midtvejskrise og hele moletjavsen. En rigtig forkælet og forvænt og følelsesforstyrret en, der vil ALT på én gang...

In my dream I was almost there / Then you pulled me aside and said you're going nowhere / They say we are the chosen few / But we're wasted / And that's why we're still waiting / On a number from the modern man / Maybe when you're older you will understand / Why you don't feel right / Why you can't sleep at night now

... og dog. Jeg tror, jeg bliver her lidt endnu. PS:

Nikolaj Arcel: Sandheden om mænd (Zentropa, 2010)