Viser opslag med etiketten dans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dans. Vis alle opslag

søndag den 30. januar 2011

1989

Sonia: 'You'll never stop me from loving you' (1989)

Jeg har alle dage haft en stor svaghed for de mest hjernedøde firserpophits, for bindebluser og for den dér slags dansetrin, man kun kunne danse dengang, før verden gik af lave. Og nu popper den her video op på Youtube. Ahhh. Hit med den gule trøje, Sonia! Og den mand dér, ham kan du godt beholde, men 'kæft hans moves er fabulous!

søndag den 22. august 2010

Female headbanging

Festivalsommeren er vist så småt ved at gå på hæld; det slog mig lige før, da jeg for syvende gang på en uge hang strømper til tørre efter endnu et uheldigt forsøg på at cykle mellem bygerne, som man siger (det lykkes aldrig rigtig helt, vel). Jeg stod så dér igen og hang til tørre (denne gang lettere mekanisk, lidt træt af det hele) og tænkte på sommerens koncerter med græs, dans og svedige pander, gulddamer og paraplydrinks i udhulede vandmeloner, og så kom jeg i tanke om en ting, jeg havde tænkt meget over, eller i hvert fald tænkt bare lidt over - en ting, jeg har opdaget:

Jeg har vist opdaget intet mindre end det nyeste nye inden for kvindelig hipness (ja én gang skal jo være den første). Glem alt om soyalatte, powerpilates eller ridebukseinspirerede leggings; glem alt om fixicykler eller en lørdag aften på Bakken i Kødbyen med Trente bag pulten. Næ, jeg gi'r jer: female headbanging!

Efter en række empiriske observationer ved diverse festivalkoncerter i det danske sommerland tør jeg her fra mit ly for regnen forsigtigt konkludere, at enhver sangerinde med respekt for sig selv og et vis scenetække gør brug af denne disciplin, der har givet mangen en heavyrocker hold i nakken i tidens løb. Og nu er kvinderne i ligestillingens navn altså ved at følge trop, omend i en lidt mere sexy og lidt mindre heavy version. Smukke Cæcilie Trier fra Chimes & Bells svinger indiespringvandet, så det roterer rytmisk i takt til musikken. Beach House's mystisklækre Victoria Legrand svinger hele manken, og det samme gør vores egen Fallulah. Selv lille Robyn, som i denne disciplin jo er en smule hæmmet af sin platinblonde korthårsfrisure, svinger de lokker, hun nu engang har at gøre godt med. Måske jeg burde tippe Copenhipster, der er i hvert fald noget i gære. Se selv:

03.35:

01.10:

02.23:

DIY:
Hvad er headbanging?: wikipedia.org/wiki/headbanging
Hvordan gør jeg?: wikihow.com/headbang

lørdag den 9. januar 2010

The Molly Ringwald Dance

Hvis jeg nogensinde på mirakuløs vis får uventet besøg af en engel, der giver mig chancen for at genopstå som teenager for en enkelt dag, ved jeg godt, hvem jeg vil være. Jeg vil være Molly Ringwald som Claire Standish i Breakfast Club. Og hvis jeg ikke får en hel dag, men kun fem minutter, skal det ikke bare være i en hvilken som helst scene i filmen, det skal være i dansescenen! Glem alt om alverdens atletiske krumspring som i Flashdance eller Girls just wanna have fun. Næ du, The Molly Ringwald Dance er the real deal. Det er straight outta ungpigeværelset med dans foran spejlet og hårbørster som mikrofoner... love it!


Der er John Hughes-kavalkade i Cinemateket i denne måned. Fire søndage i træk står den på tømmermandslindrende selskab af bedste kaliber i form af netop Molly Ringwald, Emilio Estevez og de andre ukronede prinser og prinsesser af firsernes teen-film.


tirsdag den 27. oktober 2009

Do the Chicken Dance!



Gode overskuelige koreografier er uvurderlige i enhver festsammenhæng - koreografier, der er lette at huske og at udføre (helst i selskab med andre, på række eller i rundkreds), og som ikke kræver en rytmesans som sendt fra himlen eller overnaturligt elastiske hofteskåle a la visse colombianske sangerinder.

90'erne gav os blandt mange andre nyklassikere Saturday Night og Macarena, men allerede i børnehaven i 80'erne gned vi lårene mod hinandens og fik skørterne til at flagre til den frække, eksotiske Lambada (okay, den var faktisk ret hofte-vrikke-krævende. Men sådan som vi dansede den, var den a piece of cake!).
Men før alt dette, før stumpede lycra-toppe med print og pelsbesatte plateau-sko indtog alverdens dansegulve, var der The Chicken Dance.

Man dansede Chicken Dance i sommeren '81 til tonerne af The Birdie Song med The Tweets, et cover af en gammel alpe-schlager, og siden er intet bryllup (forhåbentlig) løbet af stabelen uden. Det er som om, at denne Chicken Dance (eller "nippe-nip", som vi kalder den i min og Helles familie - "nippe-nip" er den eneste dans, Helles mormor kan) med sine få, enkle moves er en slags ur-koreografi, en art alle koreografiers moder! Se bare her, hvor smukt og simpelt dans kan gøres:



(Billede af chicken-dansende mand herfra)

Go' tirsdag!