torsdag den 4. februar 2010

Spreepark

Spreepark, originally uploaded by sahara..

Et sted jeg gerne ville tilbringe en søndag eftermiddag i selskab med mit kamera: i den nedlagte forlystelsespark 'Spreepark' nord for Plänterwald ved Berlin. Parken lukkede i 2002, og siden har den fået lov til at stå uberørt hen og forfalde. Det siges, at den eneste adgang er gennem et hul i et hegn... spooky! Hvem vil med?

5 kommentarer:

CARL LUND THINK'S YOU ARE BRILLIANT! sagde ...

jeg vil med!

Stina sagde ...

"Once you arrive at the park, you may be disappointed to find there is no way inside unless you climb over the huge fence or find a whole in it. [...] Be forewarned! As of August 2007, it looked like someone, perhaps a caretaker, was actually living inside the park. There are many signs marking it as private property, so if you choose to go inside keep in mind that you will be trespassing. That being said, it goes without saying that the best photos will be taken from inside the fence. I was able to get some good shots, but would have loved to explore around inside."

http://www.lomography.com/magazine/locations/2008/07/11/spreepark-berlin-germany

- Tænk engang at være vagt i den forladte park med en bidsk vagthund som eneste selskab!

Lone sagde ...

Iben og jeg gik hele vejen rundt om Spree Park i december. Vi var for magelige til at forcere hegnet, men det var villeren nok at se ind gennem det. Der var en masse afsporede legetøjsbiler, der forestillede fjollede mandehoveder, man kunne køre rundt i. Spooky shit. Bagefter gik vi hen i Treptower Park og rundt i et voldsomt kommunistisk krigsmindesmærke, og uf! så var vi pissebange nok for den dag.

Lone sagde ...

Noget andet spexi ved parken er ejerens flugt til vist nok Peru, da konkursen lå lige rundt om hjørnet. Han havde taget alle de seje maskiner med under dække af, at de skulle repareres. Så åbnede familien en park i Peru, og så gik den også konkurs, og så slog de sig på kokainsmugling, og så døde faren, og så kom sønnen i fængsel, og der sidder han endnu.

Stina sagde ...

Lone, du gi'r mig blod på tanden! Jeg har brug for lidt uhygge og spænding, og DDR-måden kunne godt vise sig at gå hen og blive svaret.