Amalie i sneen. Testrup, januar 2010. Jeg kan godt li' det her billede. Min ene luffe skygger for halvdelen af himmelen, og dét er måske ikke lige efter bogen, men alting skal jo heller ikke være perfekt. Og jeg synes egentlig også, at en vildfaren luffe er på sin plads, når det nu er hvidt, så langt øjet rækker. Det er i øvrigt også en rigtig flot luffe, som jeg købte af en norsk strikkedame, da jeg var i Bergen i sommer, og det kan man desværre ikke se her. Men jeg kan li' det billede. Og sneen. Og at den bliver hængende... Det må den gerne gøre lidt endnu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Stina min Stina, Mio min Mio, Mamma Mia!
Tænk at jeg får æren af at agere modella på bloggen din i sneen så hvid og så fin. Beæret, er ordet!
Jamen kæreste Amalie, med den skønne hue som blikfang kan du komme langt!
Send en kommentar