Sjá þessa litlu eyju

Björk: 'Jóga', Homogenic 1997. Tekst: Sjón og Björk

Video: Michel Gondry

"Sjá þessa litlu eyju / þessa stóru einmana eyju / þar sem enginn hleypur / berfættur / um svarta sanda á haustin / sjá þessa þrjósku voga / og vogu∂u þorp / þar sem fólki∂ vakir / bátarnir farast / og kunnuglega masturshúna rekur á land."

Sigurbjörg þrastardóttir: 'Atlantshaf I', i: Hnattflug, 2000.

"when I started preparing for Homogenic, it was very obviously supposed to be a love album to Iceland nature. I’d learned enough about studios and beats to make modern Icelandic pop music. It isn’t Icelandic music trying to be English or American. I was doing a lot of experimenting with beats trying to make them sound volcanic. With this song, I really had a sort of National Anthem in mind. Not the National Anthem but certain classic Icelandic songs - very romantic, very proud. All the puffin stories are rubbish, though."

Björk om 'Jóga' i Record Collector, 2002.

101 Reykjavík

Her er Reykjavík! Her bor jeg! Den næste måned i hvert fald. Jeg forsøger at lære islandsk på universitetet, og indtil videre kan jeg sige følgende:

Sæl! Gaman að sjá þig! Ég heiti Christina, ég er frá Danmörku og ég tala dönsku. Ég tala ekki islensku. Bless bless!

The Owls Are Not What They Seem

Illustration fra gammel avis, lige hvilken én og hvilket årstal husker jeg desværre ikke, men højst sandsynligt fra engang i 70'erne eller 80'erne. Jeg gætter på, at det kan være en vis Politiken-illustrator ved navn Peder Nyman, der står bag, men hvem ved?

Endnu et fund fra mikrofilmsresearch på Det Kongelige Bibliotek.

I do

Når man laver mikrofilmsresearch for sit arbejde på Det Kongelige Bibliotek, kan det somme tider være svært at holde fokus - som her for eksempel, hvor midtfirsernes brudemode dikterer permanentede lokker og pilleæskeinspireret slør med blomsterdetaljer.

SOUNDTRACK

Konkylie

When Saints Go Machine: 'Kelly' og 'Church and Law' fra Konkylie, 2011.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

isblick

Dagens (svenske og virkelig pæne) ord: isblick

Selma Lagerlöfs betegnelse for det helt særlige syn, som hun mente, en forfatter nødvendigvis måtte bevæbne sig med i sin tilgang til sit værk og sin skriveprocess.

Karl Ove Knausgård brugte samme ord om sin metode, da journalisten ved et arrangement i Lund i sidste uge spurgte ham, hvordan han kunne skrive så hensynsløst, om det ikke nagede hans samvittighed (hvad med dine børn, Karl Ove?!).

Isblik er svaret, isblik.

[jeg ved desværre ikke, hvordan man helt præcist tilegner sig denne isnende optik, men det lyder godt, og jeg er sikker på, at min eksamensopgave om Peer Hultbergs Requiem ville trives, måske endda blomstre, under dens kølige åsyn].

En ung Selma, 1881.

IS-BLICK. (i vitter stil) bildl.: kall, isande blick. DAHLGREN Moreto 7 (1873). Hjort fäste sin isblick på kungen. DIDRING Malm 1: 272 (1914) (Svenska Akademiens Ordbok).

Heaven on a June Day

Olivia Frølich: Heaven on a June Day, 2010

Min gamle gymnasieveninde Olivia er fotograf og tager de smukkeste billeder. Her er en serie med gode sommer-vibes og masser af bart kød - en ideel overspringshandling til opgaveskrivning på læsesal, hvis man gerne vil distrahere sine sidemænd, skulle jeg hilse og sige.

Se mere her: http://oliviafrolich.dk/ og her: http://www.theones2watch.com/newwave/4714.

Soundtrack:

Et nyt nummer med Bon Iver eller et nyt album med Kate Bush - vælg selv.

Hvorfor må jeg ikk' få Debbie Harry-hår, mor?!

Andy Warhol-polaroider, sailor-outfit og et ømt portræt med Kermit... Det er virkelig ikke kedeligt at billedgoogle Debbie Harry.

Soundtrack

Dads are the Original Hipsters

"Your dad was into American Apparel before you and he has the monochromatic pimp get ups to prove it. He was an all balls, no helmet kind of man that knew what full commitment looked like, and it looked god damn turbo hard. Bathed head to toe in the freshest royal Pantone swatches, he was known for fist slapping anyone who had the stones to step up and called him lavender. He was the King of single color outfit and he wore your mom like a crown.

So hipsters, next time you’re listening to Sleigh Bells in the dressing room while trying to look indifferent in the mirror, remember this…

If millions of hipsters shop at the same store, doesn’t that make the store mainstream?"

Dads are the Original Hipsters = one hell of a blog!

Who Put the Men in Menstruation?

The Menstruation Story, Walt Disney 1946

Barndommens gade, 1986 [spol til 8:15].

(flere mere eller mindre pædagogiske forsøg på oplysning her og her)

What would happen if men could menstruate and women could not? Clearly, menstruation would become an enviable, boast-worthy, masculine event: Men would brag about how long and how much. Young boys would talk about it as the envied beginning of manhood Generals, right-wing politicians, and religious fundamentalists would cite 'mens-truat...ion' as proof that only men could serve God and country in combat. If men could menstruate, the power justifications would go on and on. If we let them.

- Gloria Steinem: 'If Men could Menstruate', in Outrageous Acts and Everyday Rebellions (1983).

[TAK for tippet, Anna!]

What Katie did

Happy House Revisited

Siouxsie and the Banshees: Happy House, 1980

The Weeknd: House of Balloons - Glass Table Girls, 2011

- The Weeknd sampler Siouxsie and the Banshees' Happy House og får den til at lyde som noget fra en remake af Dangerous Minds. Eller noget deromkring. Det er festligt og godt.

Download hele albummet her: http://the-weeknd.com/.

New York, figurdigte og en efterlysning

Chresten Forsom: Nassau St-Broad St & Wall St, fra: Manhattan - en nedskrivning. Arena Kontra 2011

Emil Bønnelycke: Hyldestdigt til New York. Trykt i tidsskriftet Klingen, 1918.

Da Chresten for nogle måneder siden skrev til mig i en e-mail, at han havde 'affotograferet og omformet 120 gadekryds på Manhattan til tekstcollager', troede jeg, at manden havde skrevet 120 digte om hunde. Det viste sig dog senere, at jeg skulle blive klogere. Heldigvis, vil nogen måske hævde, men som den dyreven jeg nu engang er, må jeg indrømme, at jeg i et splitsekund blev en smule skuffet, da det gik op for mig, at det hele bare handlede om infrastruktur. Men de er fine; et bombardement af skilte og lysreklamer, reduceret til samme skrifttype og størrelsesforhold og presset sammen i massive klodser. Enkeltheden i at alt lir, neon og blingbling er skrællet af, og ord og budskaber får lov at stå alene, ude af kontekst, maskinskrevet på hvidt papir, får dem på en sær måde til at fremstå mere klart. 'Invest in yourself'!

[De fik mig til at tænke på Bønnelyckes New York-figurdigt, der tegner et billede af byens skyline, så det kommer lige med også]

PS. Jeg har aldrig været i New York, og jeg synes egentlig, jeg fortjener en tur, så hvis du sidder derude med en lidt for stor formue, tager jeg gerne imod bidrag. På forhånd tak.

PPS. Jeg kunne også godt bruge en mæcen.

Jag är ej karl, jag är kvinna och jag sörjer däröver

17-årige Ellen Fries (1855-1900) i sin dagbog. Hun blev senere Sveriges første kvindelige doktor.

4ever2wheel

Jeg har lige været så heldig at få fingre i den her, Dy Plambecks nye familiesaga Gudfar. Se lige dét omslag, det er virkelig fint og rimelig badass på én og samme tid.

Bogens første linje lyder:

"Miss Wet T-shirt-konkurrencen var i fuld sving på 4ever2wheeltræffet".

Yes! Nu må påskefreden vist gerne så småt begynde at sænke sig, så jeg kan få læsero.

Dy Plambeck: Gudfar - udkommer 5. maj 2011

Ikke fin som i højt til hest, men fin som i god

Det er egentlig noget mærkeligt noget med blogs. Man skriver for alle og så alligevel for ingen, og det er aldrig rigtig til at vide, om nogen overhovedet læser det, man skriver. Og bedst som jeg går og tror, at jeg nok ville kunne slippe af sted med at skrive hvad som helst, får jeg et tip om, at der bliver linket til mig derude på det store net:

Så kære Martin Glaz Serup. Jeg er meget smigret over, at du synes, min blog er god (læg mærke til, hvordan jeg vælger helt at overse dit faretruende udbrud, du ved, dét der starter med 'Å'). Især tanken om at du har været så tidligt ude af fjerene for at finde den, gør mig glad. 8.00 AM! Du må jo være en sand morgenfugl. Eller har du mon drukket rødvin (månedens kunstnervin?) og været vågen helt til den lyse morgen? Hvem ved! Jeg er i hvert fald glad for at vide, at jeg måske alligevel ikke altid sender mine ordstrømme lige lukt ud i intethedens store tomme rum.

God weekend, alle sammen!

Kornkammer: Åh nej, en fin litteraturblog

Når akademikere leger kunstnere

I dag er der fernisering for Forårsudstillingen 2011 i Studenternes Galleri, og jeg skulle hilse og sige, at alle er velkomne til kunst, tale og fyraftensvin! Jeg har selv tre styks fotografier hængende på den ultrahvide væg, og jeg er ganske spændt på at se, hvad der ellers gemmer sig bag bogreolerne. For hvad sker der egentlig, når nørdede akademikeraspiranter laver kunst? Og kan de overhovedet finde ud af det? Kig forbi og bedøm selv:

Facebook-event: Husker du? Fernisering og efterfest

Læs mere: Kunstnerisk åndehul på KUA | Universitetsavisen

DIY

Brontë Sisters Power Dolls

The Brontë Sisters: "We are women!" [removing their super-disguise mustasches]

Evil publisher: "What?! No one wants to read books by girls! Get-out-a-here!"

Charlotte: "Take this you sexist pig! I wrote Jane Eyre"

Emily: "...I wrote Wuthering Heights"

Anne: "...and I wrote Agnes Grey, GRRRR!"

Legitimerbar overspringshandling #1:

Når lektielæsningen står på feministisk litteraturkritik i det 20. århundrede, er det vel helt okay at foretage en smule supplerende internetresearch, er det ikke? Simone de Beauvoir for eksempel nævner jo selv Brontë-søstrene som eksempler på kvinder, der trods et kønsmæssigt handicap formår at placere sig i litteraturhistorien (fyldestgørende bevis herunder!). Det er desværre en fake reklame, et par amerikanske nørder har lavet til et historieprojekt, men gid de dukker fandtes i virkeligheden. Jeg ville personligt ret gerne overvære en nærkamp mellem den fyldepensbevæbnede Female Victorian Novelist-actionfigur Emily og en hårbørstebevæbnet Hollywood Hair-barbie. Jeg er i hvert fald ikke et sekund i tvivl om, hvem jeg ville heppe på.

Nå, hold fast, her kommer mit fagligt funderede forsøg på en overspringslegitimering - Simone de Beauvoir, mine damer og herrer:

Det er først og fremmest denne snusfornuftige beskedenhed, der hidtil har sat grænser for kvindens talent [...] For det første er der naturligvis mange, der simpelt hen accepterer samfundet, som det er; [...] med udsøgte adjektiver skildrer de en såkaldt "forfinet" kulturs raffinementer; [...] de gennemspiller hele registret i den mystifikation, der skal få kvinderne til at "blive ved med at være kvinder": gamle huse, parker og køkkenhaver, maleriske bedstemødre, kåde børn, storvask, syltning, familiefesterne, den store aftenkjole, selskaber og baller, ulykkelige men eksemplariske hustruer, troskabens og opofrelsens skønhed, den ægteskabelige kærligheds små sorger og store glæder, ungdommens drømme og den modne alders resignation. Engelske, franske, amerikanske, kanadiske og skandinaviske romanforfatterinder har udnyttet disse emner til sidste dråbe; de har vundet penge og berømmelse på det, men de har afgjort ikke beriget vor verdensopfattelse. Langt interessantere er de oprørske forfatterinder, der har sat dette uretfærdige samfund under anklage; en protestlitteratur kan frembringe oprigtige og magtfulde værker; f.eks. gav George Eliots oprørskhed hende et på en gang minutiøst og dramatisk syn på det viktorianske England. Men som Virginia Woolf bemærker, måtte Jane Austen, søsterene Brontë og George Eliot bruge så meget af deres energi negativt, på at gøre sig fri af ydre tvang, at de når lidt forpustet frem til det stade, hvorfra de mandlige forfattere af stort format starter; de har ikke kræfter nok til at udnytte deres sejr og kappe alle fortøjninger; f.eks. finder man ikke en Stendhals ironi og utvungenhed hos dem, så lidt som hans uforstyrrelige oprigtighed. De har heller ikke en Dostojevskis eller Tolstojs rige erfaring; derfor kommer den udmærkede Middlemarch ikke på højde med Krig og fred, og Stormfulde højder har trods sit format ikke samme vingefang som Brødrene Karamazov.

Simone de Beauvoir i Det andet køn, 1949.

Der kan I selv se, Youtube-overspring kan være et vældig givtigt supplement til pensum. Stormfulde højder er forresten stadig en af mine yndlingsbøger, men jeg har selvfølgelig heller ikke læst Brødrene Karamazov, burde jeg det? Måske jeg burde, men faktum er, at jeg ikke rigtig bryder mig om ordet 'burde', så jeg tror egentlig, jeg lader være lidt endnu, for bunken af bøger på mit natbord er ved at udvikle sig til et mindre tårn. Knausgårds monsterværk, Lone Aburas' nyeste med (mange) flere ligger stadig næsten uåbnede, mens jeg forbereder mig på så småt at gå igang med den næste roman på unis nok så dikterende, men helt okay og ganske rare pensumliste: Kirsten Thorups Baby.

God solskinslørdag til jer alle! Jeg vil nyde den gennem mit vindue.

[REKLAME: Jeg faldt over videoen på Bokmerker.org - en gruppe norske litteraturstuderendes virkelig fine bogblog; i sidste uge ledte Google mig frem til et indlæg om Victor Sklovskij og alle mine russiske formalismefrustrationer blev straks manet til jorden.]

Det er svært at køre i bus i Århus

Man går ind ad bagdøren og ud af fordøren, hvor skulle jeg vide det fra? Jeg afslørede mig selv med det samme, selvom jeg gjorde mit bedste for at blende ind. Nej, jeg er ikke fra Jylland, og mulden under mine negle stammer fra henholdsvis Dyrehaven og en nedlagt kasernegrund for enden af 15'erens rute ude i Ryparken.

The Happiest Place On Earth

Jeg har aldrig været i Disneyland. Måske jeg ikke gik glip af så meget.

Det skulle da lige være alle de andre turister.

Tilbage til fremtiden

HVORFOR fik jeg ikke den her idé først?

Det er ikke bare vildt sjovt, det er også noget af den slags, der får én til at lægge strikkepindene og kigge tænksomt ud af vinduet et øjeblik. Som jeg gør nu.

www.irinawerning.com

Et par rigtig flotte linjer og det selvfølgelige ved at være til

Det er virkelig Thomsensk, det her. Jeg kan ikke lige forklare hvorfor (hvilket jeg som flittig litteraturstuderende nok burde), det er bare en feeling (mit foretrukne svar, når de analytiske skills svigter); en maggiterning af Thomsenheder: Lidt selvironisk, metalyrisk kækhed (den midaldrende af slagsen, vel at mærke) og en god sjat nostalgi toppet med et drys af lommelivsfilosofisk visdom. Smukt. Den hedder Rystet spejl - eller Ristet snegl, som Lars Bukdahl har døbt den på sin blog (*litterat-fnis*). Jeg glæder mig også til at læse Lars Frosts nye fremtidsfemikrimi Skønvirke, om 'en politikvinde, morderen, hun jager, og deres familier'. Jeg tror, jeg kommer i forårshumør, så snart jeg får fingre i dem, og de ligger øverst i bogstakken på mit natbord.

1989

Sonia: 'You'll never stop me from loving you' (1989)

Jeg har alle dage haft en stor svaghed for de mest hjernedøde firserpophits, for bindebluser og for den dér slags dansetrin, man kun kunne danse dengang, før verden gik af lave. Og nu popper den her video op på Youtube. Ahhh. Hit med den gule trøje, Sonia! Og den mand dér, ham kan du godt beholde, men 'kæft hans moves er fabulous!

Spectacle Wearing Folk

Luke Stephenson (f.1983): Spectacle Wearing Folk

Der var han igen, Luke Stephenson. Ham med fuglene. Alle hans billeder er åbenbart portrætter på ensfarvet baggrund, og han har fotograferet alt fra dartspillere til syttenårige teens og marionetdukker. www.lukestephenson.com.