Amalie i sneen. Testrup, januar 2010. Jeg kan godt li' det her billede. Min ene luffe skygger for halvdelen af himmelen, og dét er måske ikke lige efter bogen, men alting skal jo heller ikke være perfekt. Og jeg synes egentlig også, at en vildfaren luffe er på sin plads, når det nu er hvidt, så langt øjet rækker. Det er i øvrigt også en rigtig flot luffe, som jeg købte af en norsk strikkedame, da jeg var i Bergen i sommer, og det kan man desværre ikke se her. Men jeg kan li' det billede. Og sneen. Og at den bliver hængende... Det må den gerne gøre lidt endnu.
Edith Södergran i Dikter (1916)
Et sted jeg gerne ville tilbringe en søndag eftermiddag i selskab med mit kamera: i den nedlagte forlystelsespark 'Spreepark' nord for Plänterwald ved Berlin. Parken lukkede i 2002, og siden har den fået lov til at stå uberørt hen og forfalde. Det siges, at den eneste adgang er gennem et hul i et hegn... spooky! Hvem vil med?
