Den allerførste linje

J.P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880)

"Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har faaet Mærker af den," skriver Knut Hamsun i de første linjer af sin debutroman Sult fra 1890. Jeg har aldrig fået læst den bog, jeg ved ikke hvorfor, den står jo alligevel dér på min bogreol og stirrer på mig med sit "kom nu, læs mig, jeg er en klassiker"-blik. Som når ældre herrer sætter brillen helt ud på næsetippen, sænker hagen en tak og løfter øjenbrynene. Jeg har aldrig læst den bog, og alligevel husker jeg dens allerførste linje. Hvorfor sultede manden, og hvad er det med de mærker? Jeg er selv lige kommet hjem efter fire dage i Oslo med et blåt mærke på venstre lår. Jeg har drukket rom med en ven, ramlet ind i en bordkant. Men det er vist også det eneste, det blev til, i denne omgang.

Da jeg for noget tid siden skulle skrive en artikel med udgangspunkt i mit fag som led i et kandidattilvalg på Journalisthøjskolen, satte jeg mig for at undersøge, hvad en god åbningslinje egentlig er (inspireret af tidsskriftet Trappe Tusinds årlige Bulwer-Lytton-konkurrence for dårlige førstelinjer!), og artiklen blev senere bragt her i Universitetsavisen. Jeg blev måske klogere. Og så alligevel: Er det naivt at tænke, at en bogs første linje skal være noget særligt? Jeg ved det ikke. Måske det bare er placeringen i sig selv, der får den til at virke så eksklusiv og rammende? Uanset hvad kommer her nogle eksempler fra min egen bogreol.


På en uge døde fire, sådan var det hernede.
Helle Helle: Rødby-Puttgarden, 2005.

Jeg var allerede ældre, da en mand en dag kom hen imod mig i hallen til et offentligt sted.
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, 2011.

It was a queer, sultry summer, the summer they electrocuted the Rosenbergs, and I didn't know what I was doing in New York.
Sylvia Plath: The Bell Jar, 1963.

Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.
J.P. Jacobsen: Mogens, 1872.

It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife.
Jane Austen: Pride And Prejudice, 1813.

Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation, end min mangeaarige Ven Doctor L*s i R*.
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828.

Jeg drømmer om vand igen.
Erlend Loe: Fakta om Finland, 2001.

"Det var stadig tidligt på årtusindet, og varmt," skriver Nielsen, "vi svedte, slipsene strammede, og Demokratiet føltes allerede som en byrde...".
clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen, 2005.

Findes der nogen her i byen der ikke kan kunsten at elske, kan man studere det her digt for at blive ekspert.
Ovids elskovskunst (Håndbog i hor) - På dansk ved Otto Steen Due, 2006.

Gråbrune fjeldræve ligner sten så utroligt at det næsten er løgn.
Sjón: Skygge-Baldur, 2003.

Stationsfortanderen skiftede Frakke til Toget.
Herman Bang: Ved Vejen, 1886.

Mr. and Mrs. Dursley, of number four, Privet drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.
J.K. Rowling: Harry Potter and the Philosopher's Stone, 1997.

Har du en favorit?

Om førstelinjer i romaner:
www.universitetsavisen.dk/campus/bang-nu-begynder-historien

Belle Epoque

"Og året er blevet 66 og måneden maj, og på en kunstudstilling møder han hende. Hun har langt lyst hår og en enorm hvid kasket på hovedet og ramler lige ind i den følelse af stormende opbrud, han har i og omkring sig, avantgardekunst og sindssyge kasketter er en del af det, og de følgende år kan han ikke mere skelne tidens bevægelser fra sine egne. Han kan ikke tænke på Beatles uden at tænke på hende, men det omvendte gælder ikke, for de er blevet sammen og har med hinanden bevæget sig gennem andre tider og billeder, så han kan godt tænke på hende uden at tænke på dengang i 60'erne.
[...]
Og han spiller nu lidt jazzkornet og læser modernistisk poesi og har kulturradikale meninger, så sammen med de andre busseronner og fløjlsbukser går han på andre billeder med i de første atommarcher og læser Villy Sørensens udvalg af Marx' ungdomsskrifter og taler længe om fremmedgørelse.
[...]
Og så her i 60'erne begynder tiden så småt at komme ham i møde, og det er på den ene side Beatles og den tidlige beatmusik og Hit House, og det er på den anden side popkunsten og konkretismen i poesien og hele den nye venden sig mod massekulturens virkelighed i dele af avantgardekunsten, som han dyrker, mens de riges børn fra Nordkysten begynder at skrive "nyrealistisk". Og han læser McLuhan og Susan Sontag og overalt synes luften svanger med en ny sensibilitet, nogle anderledes energicentre, der bedre får de løse ender i ham til at gå sammen."


Hans-Jørgen Nielsen: "Belle Epoque, lille 60'er-resumé", i: Efter den fjerde whiskey, 1982.

Under øjenbrynene findes øjnene, kroppens mest dyrebare dele, som ved deres brug af lyset viser forskellen mellem liv og død.


Harald Voetmann: Vågen, 2010, s. 34.

Vægten (23/9-22/10)

Det er aldrig muligt at få sol i stuerne og jorden bliver sur og nu i løvfaldstiden ja vi er faktisk ved at drukne i blade fortsætter frisørmester Emil Petersen vi kan feje flere gange daglig det hjælper ikke men var der da bare ikke andet end det bedst kontakt med jomfruen og vandmanden.


Udsnit af Vagn Lundbyes "Skal træerne væk. Et horoskop". Første gang trykt i tidsskriftet Ta' i 1967 med illustrationer af Per Kirkeby.


(jeg har fødselsdag i dag)

21. dag - 23. sept.

Vera winkelvir. Der er nogen der har opfundet hende. Det er også okay. Så længe hun er alene om det. Det kunne sagtens være værre. Hvis der f.eks. var flere af hendes slags. Så ville hun begynde at blive bange for sig selv. Hun ville tro at hun var en del af en bevægelse. Og at den var verdensomspændende og umulig at styre.


Kirsten Hammann: Vera Winkelvir, 1993.