Belle Epoque

"Og året er blevet 66 og måneden maj, og på en kunstudstilling møder han hende. Hun har langt lyst hår og en enorm hvid kasket på hovedet og ramler lige ind i den følelse af stormende opbrud, han har i og omkring sig, avantgardekunst og sindssyge kasketter er en del af det, og de følgende år kan han ikke mere skelne tidens bevægelser fra sine egne. Han kan ikke tænke på Beatles uden at tænke på hende, men det omvendte gælder ikke, for de er blevet sammen og har med hinanden bevæget sig gennem andre tider og billeder, så han kan godt tænke på hende uden at tænke på dengang i 60'erne.
[...]
Og han spiller nu lidt jazzkornet og læser modernistisk poesi og har kulturradikale meninger, så sammen med de andre busseronner og fløjlsbukser går han på andre billeder med i de første atommarcher og læser Villy Sørensens udvalg af Marx' ungdomsskrifter og taler længe om fremmedgørelse.
[...]
Og så her i 60'erne begynder tiden så småt at komme ham i møde, og det er på den ene side Beatles og den tidlige beatmusik og Hit House, og det er på den anden side popkunsten og konkretismen i poesien og hele den nye venden sig mod massekulturens virkelighed i dele af avantgardekunsten, som han dyrker, mens de riges børn fra Nordkysten begynder at skrive "nyrealistisk". Og han læser McLuhan og Susan Sontag og overalt synes luften svanger med en ny sensibilitet, nogle anderledes energicentre, der bedre får de løse ender i ham til at gå sammen."


Hans-Jørgen Nielsen: "Belle Epoque, lille 60'er-resumé", i: Efter den fjerde whiskey, 1982.