Lydspor

Tænk engang, hvis ens barndom havde et soundtrack. Et rigtigt soundtrack. Et lydspor helt ud over det sædvanlige bagtæppemix af gamle cd'er og kassettebånd, der altid akkompagnerer ens minder fra den tid. Tænk engang, hvis man havde. Hvordan ville det mon lyde?

Og tænk engang, hvis nogen lavede en film eller en musikvideo til. Hvordan ville den se ud, og hvem ville spille hovedrollen?

Med Arcade Fires nye forstadshyldest på The Suburbs er ingen tilværelse vist for kedelig eller triviel til en filmatisering, og nu har instruktøren Chris Milk skabt en interaktiv musikvideo til sangen We Used To Wait, hvor man selv bliver til stjernen og ens barndomshjem til scenen.

Til sidst i videoen bliver man opfordret til at skrive et virtuelt postkort til sit eget yngre jeg, og hvis man er heldig, kommer det måske med i bandets tourvisuals. Det er en fin idé, for hvad ville man egentlig spørge sit eget 12-årige jeg om, hvis man pludselig fik chancen?

Arcade Fire er ikke min barndoms lydspor. Det ville nok nærmere være et mix med ABBA og Aqua, Alanis og Alberte. Men Arcade Fire er en stærk kandidat til mine tyveres lydspor, så det virker alligevel, og det er endda rigtig fint lavet.

Chris Milk: The Wilderness Downtown feat. We Used To Wait: http://thewildernessdowntown.com/

(Der popper en del vinduer op under afspilningen, og dem skal man endelig ikke flytte rundt på, men bare lade sidde, hvor de er, ellers bliver det hurtigt lidt rodet).