onsdag den 23. juni 2010

Svenske kollegietraditioner


Sådan her lyder det hver aften i studentområdet Flogsta i Uppsala, hvor jeg bor på kollegieværelse en lille måneds tid, mens jeg studerer svensk sprog ved Nordens ældste universitet i Uppsala med Nordkurs. Fænomenet kaldes Flogsta-skriket eller Flogsta-vrålet blandt de lokale og er efter sigende en gammel tradition: Først er der én, der stikker hovedet ud af vinduet og råber - så meget han kan - så én til, og én til. Pludselig hænger alle med hovederne ud af vinduerne og råber som gale. Det står på i et kvarters tid, og så dør det langsomt ud. Et rygte siger, at det startede som en stress-forløser i eksamensperioder. Et andet rygte siger, at man gør det til minde om en studerende, der begik selvmord ved at springe ud af et vindue her i 70'erne.

Uanset hvad, så er det virkelig jätte konstigt, som man siger på godt svensk.

Ingen kommentarer: