Reception - tidsskrift for nordisk litteratur nr. 71

Reception nr. 71. Forsideillustration af Hjørdis Maria Longva

Torsdag den 27. juni 2013 udkom det temaløse Reception nr. 71, som jeg har været redaktør på, og det har jeg - ramt af midlertidig blogfornægtelse, som jeg åbenbart er - jo helt glemt at reklamere for.

Nummeret indeholder litteraturvidenskabelige artikler og skønlitterære bidrag fra hele Norden, bl.a. nyskrevet lyrik fra Naja Marie Aidt og norske Erlend O. Nødtvedt med flere. Til lejligheden har jeg oversat to digte af islandske Sigurbjörg Þrastardottir og interviewet to ph.d.-stipendiater, Mads Bunch og Susanne Kemp, begge fra INSS, om deres forskningsprojekter.

Tryk her for at hente nummeret i en pdf-udgave, eller læs det i vores online-arkiv på Issuu her. Du kan også finde et flot (gratis) papireksemplar i Møllegades Boghandel eller ved at skrive til os på redaktion@tidsskriftetreception.dk.

Indhold - Leder - Peter Stein Larsen: Danske poetiske traditioner i 10′erne - Henrik Torjusen: Når man bliver indhentet af mørket. Om Stig Sæterbakkens Gjennom natten - Naja Marie Aidt: “Gennem landskaber” - Lyra Ekström Lindbäck: “Receptionen” - Mette Hemmingsen: At overgive sig til det ufattelige. En analyse af gudsbilledet i tre forfatterprædikener - Markus Floris Christensen: Kierkegaards plastiske stil – eller at filosofere med håndmixeren - Pia Søltoft: Kierkegaard og følelsernes telegrafiske efterretning - Erlend O. Nødtvedt: “Draumkvedet (natt til 6. januar, 2013)” - Aasne Linnestå: “Simone Weil” - Henrik Skov Nielsen: Fiktionalitetens retorik - Lykke Maltoft Wange: Da Dorthe droppede hypotakse. Interview med forfatter Dorthe Nors - Dorthe Nors: Uddrag af Minna mangler et øvelokale - Sigurbjörg Þrastardóttir: To digte – “Sérsveitin: aðgerð 0402″ / “Specialstyrken:operation 0402″ og “Yfirgefa” / “Forlade” (oversat af Christina Yhman Kaarsberg)- Marjun Syderbø Kjelnæs: ”Vakt” / “Vagt” (oversat af Jenny Johannessen)- Eva Hættner Aurelius: Litteraturen som händelse och handling. Litteraturens performativitet i Sverige 1800-2008- Christina Yhman Kaarsberg: PH.D.-SPOT > Skjulte modfortællinger og hemmelige noter. Interview med ph.d.-stipendiat Mads Bunch > “Det brænder ret meget på hos d’damer”. Interview med ph.d.-stipendiat Susanne Kemp - Mette Mechlenborg: Kroppen mellem grænser og kanter. En stedsfænomenologisk læsning af Helle Helles Hus og Hjem - Jessie Kleemann: To digte – “Kangerlussuaq: orbs 2013″ og “Junidansen”- Siri Nordborg Møller: Raffineret finsk samfundskritik. Om Juha Seppäläs Mr. Smith - Erik Skyum-Nielsen: Det man ikke taler om, risikerer at forsvinde for én. Om Lars Aamund Vaages Syngja

- Næste nummer: Nr. 72 – tema: Krig i litteraturen

God læsning!

www.tidsskriftetreception.dk / Reception på Facebook

Den allerførste linje

J.P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880)

"Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har faaet Mærker af den," skriver Knut Hamsun i de første linjer af sin debutroman Sult fra 1890. Jeg har aldrig fået læst den bog, jeg ved ikke hvorfor, den står jo alligevel dér på min bogreol og stirrer på mig med sit "kom nu, læs mig, jeg er en klassiker"-blik. Som når ældre herrer sætter brillen helt ud på næsetippen, sænker hagen en tak og løfter øjenbrynene. Jeg har aldrig læst den bog, og alligevel husker jeg dens allerførste linje. Hvorfor sultede manden, og hvad er det med de mærker? Jeg er selv lige kommet hjem efter fire dage i Oslo med et blåt mærke på venstre lår. Jeg har drukket rom med en ven, ramlet ind i en bordkant. Men det er vist også det eneste, det blev til, i denne omgang.

Da jeg for noget tid siden skulle skrive en artikel med udgangspunkt i mit fag som led i et kandidattilvalg på Journalisthøjskolen, satte jeg mig for at undersøge, hvad en god åbningslinje egentlig er (inspireret af tidsskriftet Trappe Tusinds årlige Bulwer-Lytton-konkurrence for dårlige førstelinjer!), og artiklen blev senere bragt her i Universitetsavisen. Jeg blev måske klogere. Og så alligevel: Er det naivt at tænke, at en bogs første linje skal være noget særligt? Jeg ved det ikke. Måske det bare er placeringen i sig selv, der får den til at virke så eksklusiv og rammende? Uanset hvad kommer her nogle eksempler fra min egen bogreol.


På en uge døde fire, sådan var det hernede.
Helle Helle: Rødby-Puttgarden, 2005.

Jeg var allerede ældre, da en mand en dag kom hen imod mig i hallen til et offentligt sted.
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, 2011.

It was a queer, sultry summer, the summer they electrocuted the Rosenbergs, and I didn't know what I was doing in New York.
Sylvia Plath: The Bell Jar, 1963.

Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.
J.P. Jacobsen: Mogens, 1872.

It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife.
Jane Austen: Pride And Prejudice, 1813.

Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation, end min mangeaarige Ven Doctor L*s i R*.
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828.

Jeg drømmer om vand igen.
Erlend Loe: Fakta om Finland, 2001.

"Det var stadig tidligt på årtusindet, og varmt," skriver Nielsen, "vi svedte, slipsene strammede, og Demokratiet føltes allerede som en byrde...".
clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen, 2005.

Findes der nogen her i byen der ikke kan kunsten at elske, kan man studere det her digt for at blive ekspert.
Ovids elskovskunst (Håndbog i hor) - På dansk ved Otto Steen Due, 2006.

Gråbrune fjeldræve ligner sten så utroligt at det næsten er løgn.
Sjón: Skygge-Baldur, 2003.

Stationsfortanderen skiftede Frakke til Toget.
Herman Bang: Ved Vejen, 1886.

Mr. and Mrs. Dursley, of number four, Privet drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.
J.K. Rowling: Harry Potter and the Philosopher's Stone, 1997.

Har du en favorit?

Om førstelinjer i romaner:
www.universitetsavisen.dk/campus/bang-nu-begynder-historien