Der er pludselig poppet en ny Beach House-sang frem i vintermørket! Man kan hente den på deres hjemmeside (www.beachhousebaltimore.com/winterbeachhouse), og det er da skønt. Jeg har nemlig for længst lyttet så meget til Teen Dream, at kombien Legrand/Scally er blevet til det rene indie-muzak i mine ører. Som en hyggelig tur i Indie Irma. Men den her, den er frisk og ny, og så hedder den "I Do Not Care For The Winter Sun" og passer lige til min sneklædte udsigt.
Glædelig jul!