mandag den 18. juli 2011
tirsdag den 12. juli 2011
Society for Cutting Up Men
Radikale korssting af crossyrstitches
I et forsøg på at vende tilbage til virkeligheden efter min hverdagsfjerne juni måned på Island har jeg - simultant med kufferttømning og biblioteksbødebetalinger - kastet mig over slutspurtsredigeringen af vores næste nummer af Reception, som tegner ganske fint. Anders Johannsen har skrevet en hæsblæsende artikel, som jeg i dette øjeblik forsøger at gennemlæse med redaktricens kritiske (men lettere ferieramte) monokel. Temaet for næste nummer af Reception er 'HANKØN' (læs: mænd!), og artiklen handler passende om Valerie Solanas' SCUM manifest fra 1968 - skriftet af kvinden, der skød Andy Warhol, og som i betændte og rablende vendinger prædiker for total udryddelse af det mandlige køn ("The male is an incomplete female, a walking abortion...he'll swim through a river of snot, wade nostril-deep through a mile of vomit, if he thinks there'll be a friendly pussy awaiting him").
Det er ikke for sjov, mener Anders. Samtidig med at fungere som en (omfangsrig) advarselsmærkat til Solanas' manifest kritiserer han engageret den islandske forfatter Sjóns lovprisende forord, der flankerer den danske udgave af SCUM, som udkom på C&K Forlag sidste år. "Der findes bøger, verden godt kunne have været foruden. Bøger, som opfordrer til vold og forbrydelse, og bøger, der udvikler hadefulde ideologier," skriver Anders. "I litteratur kan man støde på en ekstrem holdning og med en vis ret reagere med et tankefuldt gys, da man er i stand til at fastholde og bearbejde tanken i stedet for at afstøde den, men ser man samme idé præsenteret i et politisk skrift, vil det altid være en hårrejsende oplevelse, fordi man sidder og læser noget, som forfatteren har ønsket at se realiseret i virkeligheden."
Hold øje med næste nummer og bedøm selv, om du holder med Team Sjón eller Team Johannsen.
Læs:
Valerie Solanas: SCUM manifesto (1968)
Reception - tidsskrift for nordisk litteratur:
mandag den 11. juli 2011
Kære Sofia Coppola
...instruerer du ikke lige mit liv?
Miss Dior Cherie, 2008.
The Virgin Suicides/Air: Playground Love, 1999.
Marie Antoinette, 2006.
Somewhere, 2010.
Lost in Translation, 2003.
yndlingssange #4
Men Without Hats: The Safety Dance (Rhythm of Youth, 1982).
(I min verden er der ikke noget, der hedder guilty pleasures)
yndlingssange #3
Annie: Chewing Gum (Anniemal, 2004).
Hvor mange yndlingssange er det egentlig tilladt at ha'? Jeg har mange.
yndlingssange #2
Roxy Music: More Than This (Avalon, 1982)
Hvor mange yndlingssange er det egentlig tilladt at ha'? Jeg har mange.
yndlingssange #1
Jesus and Mary Chain: Just Like Honey (Psychocandy, 1985)
Hvor mange yndlingssange er det egentlig tilladt at ha'? Jeg har mange.
søndag den 10. juli 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)
