Gode overskuelige koreografier er uvurderlige i enhver festsammenhæng - koreografier, der er lette at huske og at udføre (helst i selskab med andre, på række eller i rundkreds), og som ikke kræver en rytmesans som sendt fra himlen eller overnaturligt elastiske hofteskåle a la visse colombianske sangerinder.
90'erne gav os blandt mange andre nyklassikere Saturday Night og Macarena, men allerede i børnehaven i 80'erne gned vi lårene mod hinandens og fik skørterne til at flagre til den frække, eksotiske Lambada (okay, den var faktisk ret hofte-vrikke-krævende. Men sådan som vi dansede den, var den a piece of cake!).
Men før alt dette, før stumpede lycra-toppe med print og pelsbesatte plateau-sko indtog alverdens dansegulve, var der The Chicken Dance.
Man dansede Chicken Dance i sommeren '81 til tonerne af The Birdie Song med The Tweets, et cover af en gammel alpe-schlager, og siden er intet bryllup (forhåbentlig) løbet af stabelen uden. Det er som om, at denne Chicken Dance (eller "nippe-nip", som vi kalder den i min og Helles familie - "nippe-nip" er den eneste dans, Helles mormor kan) med sine få, enkle moves er en slags ur-koreografi, en art alle koreografiers moder! Se bare her, hvor smukt og simpelt dans kan gøres:
(Billede af chicken-dansende mand herfra)
Go' tirsdag!
