...vil jeg også posere sådan her:
onsdag den 14. maj 2008
søndag den 4. maj 2008
Se og Hør 4/5-08
Erik, fra Erik & Anni, er lidt presset for tiden på grund af al den medieomtale. Erik er træt af pressens utrættelige interesse for Annis bryster i diverse frække magasiner. Hun har faktisk været i Playboy engang. Og så måtte de også aflyse brylluppet oven i hatten. Eriks finansvenner er vist heller ikke så begejstrede for hans fangst, frygter at forholdet og mediecirkuset kan skade Eriks gode ry inde på Børsen. Måske var det derfor, de aflyste. Det går okay med Frederik og Mary. Lilleprinsessen er godt nok begyndt at ligne Prinsgemalen. Men Kronprinsen får jævnligt bleget tænder inde på Hauser Plads, tandlægen er "yderst kompetent" og har desuden speciale i "behandling af patienter med vækstbetingede ansigstdeformiteter". Han må jo nødigt komme til at ligne Margrethe. Mary har forresten også fået natbøjle, "frygter skæve tænder". Af samme veluddannede tandlæge. En æstetisk model, står der. Og så har der været kendis-træf inde i Grøften. Jarlen var der. Og René Dif. Det er åbenbart tradition på Tivolis åbningsdag. Ingen har informeret mig. Side 9-manden er skuffende. 28 år og fra Århus. 1.77 m, 85 kg. Single (forståeligt), stenbuk, tømrer. Dyrker kite-surfing og dart i sin fritid, elsker kinamad, tænder på "pariserrøv". Har jo også fået 1500 for det. Tænk, Laudrup nåede ikke engang med til sin egen datters konfirmation. Kjolen var ellers specialsyet i Spanien. Men han nåede vist med til festen, hvor Brian også dukkede op. Ubarberet.
Abonner på:
Opslag (Atom)